Etisk råd forplumrer sprogdebat
I en kronik d.20.3 i Politiken Hvordan har vi det idag? skriver etisk råds arbejdsgruppe om etik og sprogbrug om politisk
korrekt sprogbrug i det offentlige rum. Fede patienter hører efter, ifølge
gruppen, hvis de bliver kaldt overvægtige og der mangler ”mere mangfoldig (..)
beskrivelse af det sociale forældreskab”. Rådet har god tid til at drøfte nye
ord for fedme og sociale forældreskaber, men ignorerer det virkelige
sprogproblem i sundhedsvæsnet: selv etniske danskere, der har gået 9 år i
skole, har svært ved at forstå hvad der skrives og siges i forbindelse med
sygehuskontakter. I en engelsk undersøgelse af alle patienter indlagt på en
medicinsk afdeling i London forstod 25 % ikke informationer de fik af læger og
sygeplejersker og sygehusets skriftlige materiale var for svært. I Danmark er
ca. 500.000 danskere funktionelle analfabeter (læser på 5.klasse niveau), mens
knap 50 % af unge med forældre af anden etnisk baggrund forlader folkeskolen
med funktionel analfabetisme. Specialiseringen i sundhedsvæsenet medfører at en
stadigt større del af patienterne gøres funktionelt ”ressourcesvage” fordi de
ikke forstår informationen. De var ikke ressourcesvage for 15-20 år siden men i
dag er de, da det sprog man klarede sig med for 30 år siden er ikke
tilstrækkeligt i dag. En dansk undersøgelse har vist at patienter med
grundskole er 3 gange længere om at blive raske end patienter med videregående
uddannelse. Det kræver en universitetsgrad at blive rask indenfor normal tid.
Diskussioner om etik og menneskerettigheder har det med at springe over de
svære og tunge basale uligheder og gå direkte til de individuelle og ufarlige
emner med uforpligtende hensigtserklæringer om vi ikke godt vil være søde at
lade være med at sige ”fed”. Ulighed i sundhed er ikke naturgivent og etisk
sprogbrug er ikke den platform der skaffer lighed i sundhedsvæsenet. Etisk
sprogbrug er en luksus, men det er en ordentlig grundskole uddannelse ikke.
Etisk råd flytter med sin kampagne fokus fra det centrale i lighed i sundhed
til en akademisk cafe diskussion om valg af ord. Der er ikke behov for
mangfoldighed og nuancering, men om at kalde en spade for en spade. Det grimme
spørgsmål som etisk råd ikke stiller, og dermed forplumrer problemet, er: Hvordan
kan vi være bekendt at 25 % i Danmark ikke kan læse eller skrive og derfor er
mere syge, får flere bivirkninger af behandlingen og er længere tid om at blive
raske?