(Bragt første gang i Ugeskrift for Læger)
Da Dorthe Nielsen, forskningssygeplejerske og post doc i
Indvandrermedicinsk klinik, og undertegnede holdt et 2-dages leder kursus om
patientologi på Gulu Universitetet i det Nordlige Uganda for nogle måneder
siden blev kurset indledt af Sundhedsdirektøren for området. Han brugte sin
tale til at pointere flere gange at han ikke anede hvad det drejede sig om men
han støttede helt klart ideen om at finde ud af hvad patienter er for nogen –
det vidste han heller ikke indrømmede han.
Faktisk talte han i 12 minutter om alt det han ikke vidste om patienter.
Der blev spillet rollespil med den gode læge og den håbløse dårlige
læge. Der blev grinet, danset og klappet på lårene af den dårlige læge og
lederne var tavse som graven da den gode læge fik patienten til at fortælle om
livet med sin sygdom, økonomi og samliv – al den bonus info der forklare og
skaber sprækker hvor lægen kan få en fod indenfor i patientens betydningssystemer,
værdier og barrierer.
På anden dagen var stemningen så høj blandt lederne at de
spontant lavede en vuggende sang med et omkvæd der ville vinde ethvert X-factor
show: ”Patientology…….patientology……patientology”
– som en sang i kirken om det eneste sande og rigtige, der kan samle os alle i
den samme melodi. Da vi kom hjem fik vi besked om at lederne havde bombarderet
den stakkels pro-dekan der var med arrangør af kurset med mails hvor de krævede
”More patientology now, please”.
Det ville være synd at påstå at der er helt den samme melodi
herhjemme. Vi har lidt svært ved at få patienten ind i centrum og fastholde
patienten der. ”Patienten er alt” skriver Region Sjælland i et oplæg, og Hækkerup
siger vores pauser er fortid, patienten ér i centrum konstaterer han og afrunder
med en henkastet bemærkning om at ”Læger skulle være lidt mere empatiske”. Men
når dagen er omme, TV-avisen er gået i seng og seminaret er slut, er patienten blevet væk igen – røget helt ud
af fokus. ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”, sagde Storm
Petersen, måske tænkte han egentlig på patienterne på sygehus? Det er ikke fordi det er væltet ind med
lederkrav om ”More patientology, please”.
Men det skal ikke afholde mig fra at give et eksempel på at
det kan være rigtig god medicin at lade patienten tale. Nogle kalder det
narrativ medicin, men det er en lidt for fin indpakning for det som læger
dybest set godt ved virker: spørge, lytte og holde mund, spørge, lytte og holde
mund, spørge…..det er bare så forbandet dyrt, har vi fået at vide. At det er
meget dyrerere ikke at lade patienten tale er et regnestykke ingen vil have.
Eksemplet her er en 45 årig mor til 4. Henvist til
Indvandrermedicinsk klinik med depression, smerter i hele kroppen, hovedpine og
underlivssmerter. Det viser sig ved tredje samtale at patientens fader
misbrugte hende og hendes søskende i årevis og moderen ville ikke høre om det.
Har stor gæld til venner lånt til betaling af flygtninge bolig i Syrien,
hvortil hun flygtede. Ha stor gæld i Danmark, da hun ikke var berettiget til
kontanthjælp - familie sammenført til
ægtefælle der ikke kunne understøtte hende. Heller ikke berettiget til
starthjælp. Der søges julelegat på sygehuset og det er historien her patienten
pludselig fortæller ud i én køre – ansporet af at vi beder hende tegne sit liv.
Følgende er ordrette citater i den rækkefølge de kom under 20 min samtale:
”Der var krig udenfor
hjemmet og indenfor hjemmet. Vi havde vores egen Saddam derhjemme. Det min far
gjorde skal børn ikke opleve. Jeg ville ønske min mand vidste det jeg ved, men
han er for følsom, det er bedst han ikke ved det...men det ville være godt hvis
han kunne vide det. Mit liv er rodet, som når noget mislykkes, jeg løber hele
tiden væk fra livet, hele livet er jeg løbet væk. Hvis jeg ikke havde haft
børnene havde jeg været helt væk. Jeg vil ikke være tæt på nogen. Jeg vil helst
leve i en ørken og jeg ville gerne kunne ændre min barndom - kan man det? Alt
er mislykkedes pga. min far. Det bedste jeg ved, er at fjernsynet er tændt men
med et billede der bare summer med hvis sne. Mit liv er som en bygning der er
ved at falde sammen langsomt pga. dynamit - det tager mange dage at bygge op
igen. Min barndom var ikke normal, derfor er resten af mit liv heller ikke
normalt. Jeg troede at mit læs ville blive mindre da jeg kom til Danmark, men
der er bare kommet endnu mere læs på. Jeg har gået 2 år hos psykolog og psykiater
- vi har aldrig snakket om noget og slet ikke det her. Jeg kan ikke finde ud af
at ønske noget på mine egne vegne......jo jeg ønsker faktisk at dø i en ørken i
fred, i livet søger man freden og det får man i døden. Jeg smiler udenpå, men
græder indeni. Forestil dig hjertet....at kanten af hjertet er ligesom papir
der bliver brændt og der er små brænd huller og sår der ikke vil hele og gør
ondt. Jeg synker ind i mit indre og går på opdagelse - det man ser udenpå er
ikke det man ser indeni. Der er ikke nogen smag i denne verden. Jeg er to slags
mor. Den ene er den stræbsomme mor der vil have børnene til at gøre det alt mor
ikke blev, den anden er er den pjattede mor der er meget ked af det. Jeg kan
høre min datters latter henne i skolen - men der er langt derhen, det er bare
noget jeg hører fordi det gør mig glad. Når der et kort øjeblik er stille i min verden
kan jeg blive glad - et lille øjeblik, så er der støj igen”.
Et spørgsmål, et stykke papir, en tegning og 20 min lægetid
– dét er patientology – mere af det, please.
Du kan se hele Indvandrermedicinsk kliniks julecitatshow ”Man
har gode hormoner i sit hjemland” på:
Alm. Link:
eller som embedded link:
<iframe
src="https://www.haikudeck.com/e/p331vyDiU0/?isUrlHashEnabled=false&isPreviewEnabled=false&isHeaderVisible=false"
width="640" height="541" frameborder="0"
marginheight="0"
marginwidth="0"></iframe><br/><span
style="font-family: arial, sans-serif; font-size: 8pt;"><a
title="Man har gode hormoner i sit hjemland Inspiration Presentation"
href="https://www.haikudeck.com/p/p331vyDiU0/man-har-gode-hormoner-i-sit-hjemland?utm_campaign=embed&utm_source=webapp&utm_medium=text-link">Man
har gode hormoner i sit hjemland</a> - Created with Haiku Deck,
presentation software that inspires</span>
Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.
SvarSletHele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818