Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven (egenbetaling af tolk)

Høringssvar vedr. ændring af sundhedsloven (egenbetaling af tolk)

Ad gebyr på tolkebistand til personer bosat i Danmark mere end 3 år

Der henvises til de af Indvandrermedicinsk klinik udgivne rapporter om sprog, helbred og fejl som følge af manglende tolkeanvendelse:

Undersøgelse af misforståede symptomer, alvorlige fejlopfattelser og utilsigtede hændelser involverende etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer. Hyppige udfordringer for patientsikkerheden ved sprogbarrierer: http://www.ouh.dk/dwn620950

Rapport fra Indvandrermedicinsk klinik om tolkelovens præmisser og sundhedsmæssige konsekvenser (2010): http://ouh.dk/dwn148108

Rapport om fejl i medicinbrug blandt etniske minoriteter pga. sprogbarrierer: http://ouh.dk/dwn310396

Rapport om tolkes erfaringer med manglende eller forkert brug af tolke i sundhedsvæsnet: http://ouh.dk/dwn130466

Rapport om kliniske erfaringer med diagnoseforsinkelser, patientfejl og bivirkninger som følge af manglende tolkebrug (og manglende lægekompetencer): http://ouh.dk/dwn428043

Derudover henvises til en lang række af indlæg i medierne om forsøget med tolke gebyr i 2010-2011, der førte til at det blev afskaffet pga. meget store administrative og menneskelige omkostninger:

Traumeramte mister deres danske sprog. Jeanette Ringkøbing. Politiken 20.august 2009

Tolk? Det kan du selv være. Morten Sodemann. Jyllands-Posten 1. september 2009

Besparelser på tolke kan koste liv. Emil Rotbøl. Information 1. november 2010

Læger er oprørte over gebyr på tolkebistand. Annette Bredmose 28. februar 2011

Tolkeloven er en jagtlov. Morten Sodemann. Politiken 8. marts 2011

Tolkeloven strider mod lægeløftet. Morten Sodemann. Information 16.marts 2011

De kunne have spurgt os. Ina Kjøgx. Week-end Avisen 8. april 2011

Kronik: velkommen til en sundhedsskadelig lov. Morten Sodemann. Politiken 1. juni 2011

En lille lov med stor negativ effekt. Morten Sodemann. Jyllands-Posten 5. juni 2011

Tolkeloven skaber ulighed. Morten Sodemann. Jyllands-Posten 11. august 2011

Sygehusdirektør: Sygehusene taber tid og penge på tolke-lov. DR 14. september: https://www.dr.dk/arkivP4/Aarhus/Nyheder/Valg/2011/09/14/073330.htm

Tolke-regninger er tidsrøvere. DR 14. september: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/tolke-regninger-er-tidsrovere

TOLKEGEBYR: Katastrofal tolkelov afskaffes - men af forkerte grunde. Morten Sodemann 21. oktober 2011

Endelig henvises til aktuelle medieomtaler af tolke gebyr:

Tolkegebyr: første tolkelov var en katastrofe. Gudrun Marie Schmidt Politiken: https://politiken.dk/indland/art6292255/F%C3%B8rste-lov-fra-2010-var-%C2%BBen-katastrofe%C2%AB-og-blev-hurtig-droppet-igen

Udlændinge skal selv betale for tolk hos lægen. Gudrun Marie Schmidt: https://politiken.dk/indland/art6292253/Udl%C3%A6ndinge-skal-selv-betale-for-tolk-hos-l%C3%A6gen

Overlæge: Regeringens gebyr på tolkning for flygtninge rammer de svageste hårdest. Morten Sodemann. Kristeligt Dagblad 10. januar 2018. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/regeringens-gebyr-paa-tolkning-flygtninge-rammer-de-svageste-haardest.-sundhedsvaesenet-boer

Sidste gang var grænsen for gebyr på tolkebistand  7 års ophold. Der var dengang mange der stadig havde brug for tolk. Der er intet der er ændret i situationen ifht. 2011, så 3 års grænse vil mangedoble de problemer der var ved gebyret i 2011.

Med baggrund i erfaringer fra sidste gang der var et gebyr på tolkning som blev stoppet pga. a) kritik fra sygehusledelserne over at administrationen var for dyr og b) lægerne druknede i anmodninger om lægeerklæringer for at blive undtaget for gebyr. Hvis samtlige patienter med fysiske eller psykiske handicap eller funktionstab skal have en lægeerklæring bryder systemet sammen inden ganske få uger.

Hvem har ansvaret hvis en patient ikke har råd til tolk men lægeligt har brug for tolk (informeret samtykke, information før operation, behandlingsvalg, intensiv behandling, bevidstløse, børn, psykisk syge etc.)?

Kronisk syge patienter har mange lægebesøg og sygehusaftaler. Erfaringen fra sidst der var tolkegebyr er at disse patienter rammes økonomisk særligt hårdt – med kontanthjælpsloftet er de i realiteten ude af stand til at betale tolkegebyr. Denne gruppe patienter/borgere rammes af et meget uheldigt økonomisk samspil.

Sidste gang begyndte der at komme klager fra patienterne over at de ikke ville betale fordi 1) tolken var for dårlig, 2) lægesamtalen var dårlig (kritik af lægen) og 3) for lidt tid med lægen (høj pris for 3 min samtale), 4) de ikke selv kunne bestemme hvilken dialekt eller kvalitet tolk når der var brugerbetaling, 5) sygehusenes registrering var af så dårlig kvalitet at patienter fik regninger på samtaler der ikke var udført eller udført på en forkert dato/afdeling etc.

I en ny undersøgelse blandt alle arabiske tolke i sundhedsvæsnet påviste Indvandrermedicinsk klinik at 40 % af tolkene havde utilstrækkelige sprogkompetencer på ét eller begge sprog. Det er næppe tilrådeligt at regionerne afkræver gebyr for tolkning der med stor sandsynlighed er af suboptimal kvalitet. (Se: Itani, Sodemann et al: Language Skills and Level of Experience among Arabic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark; an Explorative Study. Diversity and Equality in Health and Care (2017) 14(6): 283-289)

Et særligt administrativt kaos var knyttet til de mange sygehusaftaler der blev flyttet af sygehuset men uden at tolken blev afbestilt – det medførte regninger på tolkebistand og medvirkede til at skabe dyb mistillid til gebyr systemet blandt patienterne. Tolkegebyret blev afskaffet i 2011 fordi sygehusejerne fandt loven var en tidsrøver og ikke stod mål med dens skjulte politiske hensigt.

Der er overbevisende evidens for at PTSD påvirker sprogindlæring (og aflæring) jvnf http://ouh.dk/dwn395300 - hvordan tænker ministeren at tolkegebyret vil påvirke krigsofre og torturoverlevere med f.eks. sukkersyge?

Der er stadig patienter og ansatte i sundhedsvæsnet, der mener der er et tolkegebyr (siden 2011) og derfor 1) ikke anvender tolk eller 2) altid medbringer egen tolk (typisk deres børn). Et gebyr har utilsigtede langtidskonsekvenser som på ingen måde står mål med den beskedne symbolpolitiske effekt af et tolkegebyr.

Institut for menneskerettigheder dokumenterede i en stor undersøgelse blandt praktiserende læger at man i stor stil anvender børnetolke når der ikke er bestilt tolk: https://menneskeret.dk/udgivelser/lige-adgang-sundhed-analyse-praktiserende-laegers-moede-patienter-etnisk

Der er ingen studier der påviser at flygtninge kan lære dansk på 3 år (eller 7 år). Derimod er der solid evidens for at psykiske traumer, psykisk sygdom, handicap, kronisk sygdom og PTSD påvirker hukommelse, koncentrationsevne og sprogindlæring. Der er derfor intet fagligt belæg for at fastlægge en tidsgrænse for hvornår flygtninge ”bør” have lært dansk. En sådan grænse vil være stigmatiserende og presse en meget sårbar gruppe af patienter ud i en lægeligt uforsvarlig situation som på sigt vil blive uforholdsmæssig dyr at behandle. En menneskelig og økonomisk pris som på ingen måder står mål med et meget sparsomt og kortsigtet symbolsk politisk udbytte. Patientsikkerheden må ikke fortrænges af arbitrær værdipolitik.

Man har forsøgt et tolke gebyr i 2011 og erfaringer derfra skræmmer så meget at et nyt forsøg må anses for at ske mod bedrevidende og i ligegyldighed overfor patientsikkerhed. Læger er i forvejen mange steder i landet hårdt belastede af dokumentationsopgaver og en så stor opgave som denne dokumentationsopgave på et klinisk irrelevant område vil kunne afstedkomme yderligere protester fra læger.

Tolke gebyret rammer én af de mest sårbare patientgrupper i det danske samfund, det skaber og øger ulighed i sundhed. Sundhedsvæsnet bør ikke bidrage til at øge ulighed i sundhed – tværtimod – og derfor er gebyret helt uacceptabelt. Og med den foreslåede grænse på 3 års ophold i Danmark bliver konsekvenserne helt uoverskuelige for patientsikkerheden, lægernes tidsforbrug (og tålmodighed) og sundhedsvæsnets økonomi.

Ad egenbetaling hvis patienten ønsker en anden tolk

Forslaget forekommer helt uforståeligt og må bygge på en misforståelse (eller fordomme).

Der er en lang række relevante og lægeligt fornuftige grunde til at patienter kan ønske en anden tolk, f.eks.:

·         Særligt følsomme emner, der (uventet) kommer op under en lægesamtale (patienten kan derfor ønske en bedre tolke, tolk af andet køn hvis særligt intimt emne, ønske om tolk med erfaring på dette specifikke felt, ønske om tolke fra anden by (videotolk).

·         Viser sig at tolken har en relation til patienten.

·         Patienten har tidligere dårlig erfaring med tolken

·         Tolken kan ikke tolke

·         Tolken er brysk, ubehøvlet eller nedladende overfor patienten

Det vil være en yderligere enorm dokumentationsopgave at skulle lægen skulle registrere og ansøge om undtagelse i disse tilfælde.

15. januar 2018

Morten Sodemann

Professor, Center for Global Sundhed, Syddansk Universitet

Overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital