 |
| Franklin Veaux, www.franklinveaux.com |
Det er let for politikere at nedlægge en forsker. De tænker
og løber langsomt og de er ekstremt følsomme for kritik der går på deres
følelser eller politiske holdninger. Det er også let at gøre grin med forskere.
Især hvis man ikke føler behov for at sætte sig ind i forskningens præmisser,
metoder og mål. En stakkels PhD-studerende måtte i 2014 forsvare sin Krølle-bølle
forskning på Bornholm. Partiet Venstres ordfører for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser, Esben Lunde Larsen udtalte f.eks. at »Folk er
velkomne til at tale med både skove og træer – i dette tilfælde på Bornholm –
men ikke for offentlige midler”. Samme ordfører havde ugen forinden gjort sig
til fortaler for at nedlægge Det Fri Forskningsråd. Som regibemærkning kan sagen
krydres med den oplysning at samme politiker selv var blevet afsløret i et løsagtig
forhold til sit akademiske CV og efter afsløringen var han ikke var så
motiveret for at give interviews til Forskerforum,
der havde tjekket oplysninger. Et af de fremførte argumenter imod
Krølle-bølle videnskab var i øvrigt at Venstre havde svært ved at se hvordan
underjordiske væsner på en fjern klippeø i Østersøen kunne gavne samhandlen med
Kina – det er vist et helt nyt videnskabskriterie. Forskergruppen bag den PhD
studerende prøvede at forklare politikerne at ”…mennesker ikke tænker
sammenhængende…projektet tager fat om paradokserne i menneskers væren i verden.
Det er jo ikke ligegyldig viden, at den menneskelige tænkning er alt andet end
lineær og logisk..”, men dét gav, mindre overraskende, ikke mening hos
politikerne, hvis videnskabsforståelse begrænsede sig til om kineserne blev
gladere af det.
Min room-mate i studietiden skrev en afhandling om konflikt
og brydninger mellem Bamse og Kylling, som flere generationer af børn er vokset
op med, så det var faktisk interessante værdier de to dyr fik formidlet til de
forsvarsløse børn. Homer Simpson i tegneserien ”The Simpsons” er en uhyre klog
mand, der bl.a. har filosoferet over hvordan det kan lade sig gøre at sende
mænd til månen samtidig med at det ikke er lykkedes forskerne at stoppe lugten
af sure tæer. Glasgow Universitet underviser derfor i filosofi baseret på Homer
Simpsons tankesæt. I Californien blev der afholdt en videnskabelig konference
om prostitution med deltagelse af brugere
og sexarbejdere.
I indvandrermedicinsk klinik hvor jeg arbejder er det
centrale problem at mennesker med symptomer på sygdom er blevet
diskvalificeret, bagatelliseret og ignoreret fordi den måde de udtrykte
symptomer på var ulogisk eller usammenhængende og derfor ikke valid. Men
realiteten er at alle mennesker er rationelle på deres egne præmisser. Når man
forstår baggrunden for et symptom, forstår man også symptomet. Men læger lader
sig forstyrre af kognitive
smutveje, psykologiske tricks og sammenhængsbaseret
beslutningstagning tillært gennem
synkroniseret tænkning, gruppetænkning, om mennesker og patienter. Sådan er det
også med forskere og sådan er det også med journalister (selv deres
gruppetænkning eller fællesforståelse snyder dem til at tro at de netop IKKE er
fordomsfulde og at de ikke er ofre for deres egne psykologiske tricks).
Eksempelvis deltog journalisten
Søren Villemoes i en nordisk konference om
migrationsforskning og det kom der en reportage ud af der
affødte en sand politisk og mediemæssig fest men efterlod universiteter og
forskere med falske tømmermænd: de var ikke inviteret med til festen
men
fik alligevel hovedpine over forløbet. Jeg var ikke til konference men
følte næsten jeg havde været der efter at have læst reportagen et par gange for
nogen skar i øjne og ører. Kort sagt ønskede journalisten tydeligvis at tegne et
billede af et bizart forskningsfelt blottet for selvkritik og uden skyggen af
videnskab. I reportagen kritiserede han at der ikke var nogen indlæg om social
kontrol (baseret på indlæggenes overskrifter, ikke deres indhold, så det kan
sagtens have været et emne alligevel). Journalisten satte efter konferencen spørgsmålstegn
i sin reportage ved hvor grænsen mellem politik og videnskab går og startede
dermed en politisk steppebrand der resulterede i at 2 politikere, Henrik Dahl
og Morten Messerschmidt, sendte en trojansk hest ind i midt i Folketinget, som
lod sig besnære til at vedtage en resolution om at forskere ikke måtte være
politikere. Og så gik de på sommerferie og efterlod hele forskningsverdenen med
en lammer. Smart move at tage på ferie, men styrkede ikke troværdigheden i den
debat der fulgte.
Journalisten
uddybede i et interview: “Jeg vil ikke sige, man skal bruge bestemte
teorier, når man forsker. Jeg kan måske bare bekymre mig, når jeg dukker op til
sådan en konference, og så virker det, som om der kun er ét blik” - I
konferencens program på godt 400 sider optrådte begrebet “social kontrol” fx
kun én gang, forklarer Villemoes.
Så startede festen og Morten
Messerschmidt lagde ud i hård stil: ”Det er ren pseudoforskning. Man må
selvfølgelig gerne have politiske outrerede synspunkter – på den måde er det et
frit land – men så skal man ikke kunne kalde det forskning på statens vegne
eller regning,« siger Morten Messerschmidt” og udtalte til Berlingske
at hele migrationsforskningsfeltet er så utydeligt, at man må undersøge
hele feltet migrationsforskning på de danske universiteter for »politiserende
og aktivistiske dagsordener, der skaber had til og tvivl om vores
samfundsstrukturer«) - og dermed fik politikeren mistænkeliggjort en
kæmpe mosaik af forskningsfelter, der har elementer i økonomi, psykologi,
medicin, sociologi, antropologi og samfundsvidenskaber…..dvs at hele
universitetsverdenen med et knips blev bragt en kollektiv miskredit. Og pressen
bed på. Der er ikke noget der kan frigive bekræftelsesbias hormonet oxytocin
som en udskamning af en stereotypi baseret på bevidst tvetydighed, hentydninger
og fordomme – populismens grundværktøj. I starten skaber man tvivl og forvirring
om der måske er en trojansk hest i universitetsverdenen (den store udskiftning)
og i den usikkerhed der opstår, er det meget let at etablere en ny fortælling
der skaber mening i de mønstre vi gerne vil tro der er om at aktivister har
infiltreret universiteterne og overtaget forskningen.
Professor i retorik Mikkel Thorup (professor i idehistorie)
og Rikke Andreassen (professor i kommunikation) mente at angreb
på forskningsfrihed er blevet mainstream: ” Når der sættes spørgsmålstegn
ved de nødvendige frihedsgrader, når navngivne forskere angribes, når hele
forskningsmiljøer lægges for had og med ét sværdslag erklæres uvidenskabelige,
så undermineres forskningsfriheden”.
Vi må acceptere kritik mente magteliteforskeren Christoph
Ellersgaard fra CBS mens han fandt det problematisk at tale om at lukke forskningsmiljøer
uden debat og refererede til en periode i 1986 hvor sociologisk institut på
Københavns Universitet blev lukket af undervisningsminister Bertel Haarder pga
beskyldninger om at instituttet
udklækkede marxister. Minoritetsforskeren Lektor Thomas Brudholm er i samme
artikel vred på folketingspolitikeren Morten Messerschmidt: ” Han skyder jo med
et oversavet haglgevær og bliver på den måde et skørt spejlbillede af de
tendenser, han foregiver at kritisere. Det er utroligt, hvor mange normative
præmisser han kan pakke ind i en sætning, og hvor uvidenskabeligt, vagt og
overgeneraliserende han udtrykker sig”.
Garbi Schmidt, professor på institut for kommunikation og
humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet, prøvede at berige debatten med
lidt viden: ”Jeg oplever, at migrationsforskere har meget forskellige tilgange
og arbejder metodisk meget forskelligt med emnet. Migrationsforskning i Danmark
er et særdeles bredt fænomen for at sige det mildt, hvor du har alt fra
politologer til historikere og økonomer. De metodiske tilgange er altså
utroligt forskellige, og det skal med i en debat om, hvorvidt forskerne
politiserer feltet”. Lektor Esther Oluffa Pedersen forsøgte sig med at hive
nogle mere konkrete svar ud af Henrik Dahl, Morten Messerschmidt,
Folketinget og ikke mindst daværende forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen,
men det havde hun ikke meget held med selvom det var relevante akademiske spørgsmål.
Og pressen elskede at blive bekræftet i den hidtil skjulte store
venstreorienterede
udskiftning. Euforien var ikke svær at skjule hos den konservative kandidat
i filosofi og statskundskab Rune Selsing, der mente at politikerne skulle lukke
”universiteternes
galeanstalter”. Og for at det ikke skulle være nok, så begyndte de
studerende at blive bekymrede for om de uden at opdage det var i gang med at få
en
trojansk politisk uddannelse og ikke den akademiske kandidatgrad de havde
forestillet sig
PhD i retorik Frederik Appel Olsen sømmede politikerne fast
på deres eget kors med sit overbevisende indlæg: ”Ville
forskningsministeren fyre Einstein?” for han var om nogen aktivist (som
også Niels Bohr var det) omkring våben og fred. Og længere er den ikke.
Politikerne må tilbage på skolebænken og genopfriske deres historieundervisning.
Men den pointe som alle tilsyneladende har overset er at
flere medier, journalister og et flertal i Folketinget reelt set ikke bare blev
snydt af en trojansk hest, men de blev snydt af en stribe af deres egne
tankemæssige smutveje, især bekræftelsesbias, og lod sig forføre af den
behagelig følelse af at få bekræftet en sammenhæng som gav det nødvendige
jubelråb i lykkecenteret lige før sommerferien.
For hvad var det journalisten gjorde? Journalisten valgte,
stik imod hvordan forskere arbejder at udvælge én konference med ét perspektiv på
et emne der altid vækker gys og masser af clicks: migration.
Men kunne man forestille sig at journalisten nogensinde ville
gøre det samme og rejse til en kongres for genteknologi, betonprocesser, cyberkriminalitet,
immunterapi, socialpædiatri eller CRISPR-værktøj? Nej, vel? Og hvorfor mon?
Fordi journalisten har en forståelse af
1.
at der ikke er nogen der gider læse det
2.
at det er røvkedeligt
3.
at det er ufarligt
4.
at der ikke er tilknytte nogen fordomme der er
lette at spille på
5.
at det er rigtig ordentlig videnskab
6.
at der ikke er noget sjov politik i det
7.
at man som journalist enten ville kede sig eller
sikkert ikke fatte en bønne af det
Men migrationsforskning derimod….dét har alle ingredienserne
til en saftig historie og så er det ovenikøbet er et emne hvor journalister har
dyb indsigt. Journalister ville aldrig lave en dryppende sarkastisk reportage
fra en kongres om sjældne sygdomme eller det humane genom. Journalister kunne
ikke drømme om at gøre grin med plastikkirurgiske konferencer. Og ingen
politiker ville stemme for en vedtagelse om måner har den farve måner skal
have.
Sagen er udtryk for social kontrol og gruppetænkning i
medierne med kritikløs journalistik som resultat. Der blev udtænkt en lækker
politisk limpind og det lykkedes. Det ferielystne Folketing hoppede lige op på
limpinden – og de sidder fast endnu. Denne her sag er gennemsyret af uvidenhed
i en branche der lever et symbiotisk følelsesliv med politikere og læsere der
gerne vil bekræftes. Som Krølle-bølle forskerne sagde: Mennesker tænker ikke
lineært, logisk eller sammenhængende. Men det er åbenbart svært for Jer at
indse det. Einstein, Homer Simpson og Krølle-bølle er lige kloge på hver deres
måde. Dét er videnskab. Men start lige med at læse denne glimrende pixi-bog om
dårlige argumenter og logiske fejlslutninger: ’An illustrated book of bad arguments’
og dens efterfølger ’Loaded Language’. Når I har læst dem så sæt Jer ind i de 187 psykologiske smutveje som
gør Jeres liv lettere men andres sværere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar