Bare nogle tal mellem jul og nytår

Det er jo bare nogle tal mellem jul og nytår

Sådan stod der i artiklen om stigningen i antallet af indvandrere på førtidspension i Fyens Stiftstidende d. 2.1.2012. Tallene kunne Socialminister Karen Hækkerup, som ikke kendte dem, finde på Danmarks Statistiks hjemmeside, også mellem jul og nytår, oplyste journalist Nikolaj Vesselbo ministeren. Men sagen er en helt anden og det kunne Nikolaj Vesselbo have fået at vide hvis han havde spurgt på rette sted (også mellem jul og nytår) og ikke i Arbejdsgiverforeningen. Journalisters fornemmelse for tal er ofte kompromitteret af vinklingen i artiklen og sjældent drevet af et ville tilbyde læseren ordentlig information.

Sagen er at man ikke bare tager nogle tal på Danmarks statistiks hjemmeside og laver sin egen lille hjemmeanalyse uden at inddrage de andre relevante tal, der findes i det offentlige rum.  For det første er der meget store forskelle i sammensætningen i etnicitet mellem de store byer, det er der ikke taget højde for. For det andet er der ikke taget højde for hvor længe flygtninge/indvandrere har opholdt sig landet. Det har betydning på flere måder: dels modtages der ikke flygtninge på samme tid fra samme land i alle landsdele, dels kan man ikke søge førtidspension før der er gået en vis årrække, 10 år, fra ankomsten. Vi taler om flygtninge fra krigs områder og naturkatastrofer og hvor over 50 % af dem har været ude for så voldsomme fysiske og psykiske oplevelser at de ikke umiddelbart kan fungere normalt hverken i deres hjemland eller i Danmark uden særlig behandling og støtte. Endelig er der tal der tidligere har været præsenteret i pressen, der klart viser at flygtninge/indvandrere er længere tid om at få tilkendt førtidspension end etniske danskere og at flygtninge/indvandrere er på sygedagpenge, eller er parkeret på kontanthjælp, længere tid (dvs. uden afklaring) end etnisk danske borgere. I modsætning til Dansk arbejdsgiverforenings konklusion, så undersøges denne gruppe borgere ekstra meget og længere tid end de etnisk danske. Det kunne Nikolaj Vesselbo have læst i sine kilder, også mellem jul og nytår.

Irakiske flygtninge er kommet til Danmark på to forskellige tidspunkter, somaliske flygtninge kom til Danmark i løbet af ganske få år og flygtninge fra Myanmar kom til Danmark næsten samtidigt. Det betyder at der typisk går 10 år fra de respektive gruppers ankomst til de ifølge loven kan søge om førtidspension. Det betyder ikke at der er en voldsom stigning, for det er bare udtryk for at flygtninge kommer på et bestemt tidspunkt i forbindelse med en humanitær krise og det kan hverken Odense Kommune, arbejdsgiverforeningen eller socialministeren gøre så meget ved. Fyens Stiftstidende har med denne artikel givet læsere af avisen et falsk billede af tildelingen af førtidspension: ”flere og flere indvandrere dropper arbejdsmarkedet til fordel for et liv på førtidspension”, skriver Nikolaj Vesselbo. Men man kan ikke droppe noget man aldrig har haft, for denne gruppe af borgere har aldrig haft skyggen af fast tilknytning til arbejdsmarkedet og det ville Nikolaj Vesselbo have fået at vide hvis han havde søgt tallene bag tallene. Derimod har vi som samfund svigtet flygtninge/indvandrere i forhold til en bedre og mere individuel tilpasset integration, en bedre sprogundervisning og en klarere ide om hvad det danske informationssamfund kan tilbyde mennesker der aldrig har gået i skole og som ofte har forladt deres hjemland pga. voldsomme oplevelser.  Men det er måske også bare nogle tal der ikke hører hjemme imellem jul og nytår?