Nu har Venstres serielle karaktermorder Karsten Lauritzen
(KL) igen været på færde. Undertegnede blev i al ubemærkethed myrdet for åben
mikrofon af KL i DR
P1 Orientering 8. august med ordene: ”Jeg
må sige jeg har helt ærligt ikke meget til overs for den pågældende professor.
Jeg har set på den forskning han har lavet på det her område og det vil ikke
holde ret langt. Jeg mener mere det er et politisk indspark til debatten han er
kommet med - med en lægefaglig kasket på ”. Bang du er død.
Jeg ved ikke om jeg skal være beæret eller bekymret. Nogle
højtstående forskerkolleger har kaldt det injurierende. Jeg ved ikke om jeg
skal grine, græde, gå i hundene eller bare være pige(ekspert) fornærmet. Jeg
kunne have lagt mig ned og spillet død forsker, men der er ikke tale om en
hvilken som helst rapport og KL’s kritik stikker et stik dybere end man umiddelbart
skulle tro. Forskellen på en politiker og en forsker er at forskerens, f.eks.
undertegnedes, troværdighed bæres af fakta og transparente analyser af
fakta. Fair nok, stikker man måsen
frem risikerer man at få målt
temperaturen. Men den forsknings rapport KL omtaler dokumenterer på basis
af over 900 patienter, eksemplificeret ved 13 eksempler, at lægeoplysninger
behandles stedmoderligt af Justitsministeriet
i sager om humanitære og andre
opholdstilladelser. KL diskvalificerer med en henkastet bemærkning en
problematisk praksis, der har dybe menneskelige konsekvenser. KL er en smule undskyldt,
for det kan være svært at overskue de meget komplicerede lægelige forhold der
beskrives i rapporten (det synes i hvert fald jurister). Men der er imidlertid én
skærpende omstændighed i KL’s tilfælde, der gør at jeg vælger at være
konstruktivt fornærmet på vegne af mine forskerkolleger: det er ikke første
gang karakter seriemorderen huserer i Danmark. KL startede faktisk sin
forbryderkarriere i en ung alder da han debuterede med sit første mordforsøg,
da han kaldte
Anders Fogh Rasmussen en tøsedreng, der iflg. KL ikke engang turde føre sin egen
politik ud i verden. Sporene efter dét
mord blev dog hurtigt dækket af Claus Hjort Frederiksen. KL skulle nok have
konsulteret en ekspert inden han udtalte sig om Anders Foghs beslutningskraft, for
er der nogen der har ryddet op i eksperternes rækker så må det være Anders
Fogh, der fjernede alt hvad der fandtes af ekspertråd og nævn. KL kastede sig ud
i et større karaktermord i 2010, hvor han eksperimenterede med en
miskreditering af hele Institut for Menneskerettigheder. Men det var for stor
en mundfuld for KL, der havde glemt at han faktisk selv sad i bestyrelsen.
Efter en mail fra formanden om hans loyalitetsansvar som bestyrelsesmedlem trak
KL sig. Flere var bekymrede over hvor farligt det var at KL også ville begrænse,
hvilke politiske emner IMF måtte tage op, som bla. formanden for dansk
journalistforbund udtrykte det i sit indlæg farlig debat
om menneskerettigheder
KL havde betydeligt
bedre held med sit næste (kollektive) karakter mord, der skete i juni 2011,
hvor flere navngivne forskere blev anklaget for uvederhæftighed og lemfældig
omgang med rækkevidden af deres professortitler: nu er eksperter
et demokratisk problem. Seriemorderens hærgen blev for meget for en lektor
fra Syddansk Universitet, der direkte frabad sig de mange karaktermord.
KL fremkommer i forbindelse med sit
angreb bla. med et krav om at eksperter skal hvis de vil tages alvorligt deklarere
deres politiske tilhørsforhold. Det skal nok styrke eksperternes lyst til
at deltage med faglige faktuelle input i det offentlige rum. Hvem der skal
bestemme om eksperter er eksperter og om der er tale om videnskab eller politik
besvares ikke, men det er i hvert fald ikke eksperterne. KL skriver nemlig i
sit blogindlæg i Jyllandsposten Ekspertitis
kan kureres , at eksperter må erkende, at der er en grænse for deres
ekspertise. KL har senere præciseret at han mente der var brug for flere rigtige
eksperter i medierne, igen underforstået at det er politikerne der har evnen
til at afgøre hvem der er de rigtige og hvem der er de forkerte. En evne til at
skelne rigtige
fra forkerte som åbenbart rækker langt udenfor de vanlige politiske
rammer.
Under foregivende af at ville folkestyret det bedste,
planlægger KL helt at udrense eksperter fra Folketingsarbejdet, for politikere skal
selv beslutte, som KL giver indtryk af i sin kronik i Berlingske Folkestyre
eller ekspertvælde? I stedet vil KL
ansætte politisk
valgte embedsmænd, der i sagens natur er til at styre for politikerne.
Tilsyneladende har KL’s parti Venstre et alvorligt problem
med at lytte til eksperter. Venstres DANIDA finansierede udviklings demokratiprojekt
i Kenya brugte mest pengene på politikerrejser, bla.for KL, og til danske konsulenter
og eksperter, men åbenbart lyttede de ikke til eksperterne, for projektets
regnskab kunne ikke godkendes af DANIDA og Venstre undskyldte sig med, at de
ikke vidste hvad de gik i gang med. Samtidig har KL og hans parti tydeligvis
svært ved at identificere de rigtige
eksperter: Venstre ønsker at der kommer endnu mere konkurrence om
bistandskronerne ved at lade erhvervsfolk
få større indflydelse, selvom
bistandseksperter frarådede at lade uvidende erhvervsfolk optræde som
specialister på udviklingsstrategier.
KL er en ulv i fåreklæder i videnssamfundet, når han under
dække af at ville forbedre folkestyret i virkeligheden har som strategi at
stække den informerede beslutningsproces ved at shunte eksperter helt ud af
processen. KL’s taktile berøringsangst overfor eksperter, professorer og andre
videns folk er dels udtryk for en generel politisk dovenskab og forfald til
intellektuelle smutveje, dels en småborgerlig frygt for, at akademikere kan
manipulere med fakta uden man opdager det.
Og erfaringerne med politisk bestilte videnskabelige rapporter har været
kraftigt kritiseret af Videnskabernes selskab, der direkte kræver at den politisk bestilte forskning skal
fjernes fra universiteterne.
KL har selv ”.…gentagne gange oplevet, at både
eksperter, jurister og professorer såvel som politikere
kan tage fejl i deres vurderinger”. Det er nu videnskabeligt bevist, at
eksperter skabes gennem hårdt
arbejde og iver. Et tilsvarende studie af politikere mangler stadig, men
der ser ud til at være solid evidens for én ting: politikere
leverer færre fakta end eksperter når de optræder i medierne. Men den slags
studier bliver nok sjældne, hvis karakter mordene på eksperter fortsætter. Morten
Messerschmidt deltog i ekspertjagten med et indlæg om at eksperter
skulle godkendes for at kunne
optræde i medierne og udkom med en sort liste over de eksperter, der var mindst anvendelige
som eksperter. Det blev dog skudt ned af stort set alle journalister og
politikere med en henstilling til Messerschmidt om at læse lidt på grundlovens
afsnit om ytringsfrihed.. ” Klap
i din ekspert ” er ikke holdbar politisk strategi i et videns baseret
samfund. Hvis vi skal følge det råd en
vis professor fik af en politiker, efter at professoren havde blandet sig i den
offentlige debat: ”hvis du vil diskutere politik, må du melde dig ind i et
parti ellers må du holde mund”, så må eksperter opgive deres akademiske platform
og finde sig et parti. En anden mulighed er at snyde politikerne ved at udnævne
dem alle sammen til professorer, så er vi alle lige og kan diskutere frit og
uden fordomme. Jeg har tidligere skrevet om at evidens og viden ikke ændrer
noget i sig selv – det gør mennesker der diskuterer med mennesker. Men det er
nu sjovest og smartest hvis vi alle sammen gør det vi er bedst til og lidt til.
Der er oceaner af skrækindjagende eksempler på hvad der sker, når politikere ignorerer
eller selv
fortolker
eksperters råd og viden. Kun 10 % af beslutningstagere ville anvende
ekspertviden og fakta hvis de stred i mod deres egen mavefornemmelse. Ny
forskning viser at der er data og faktuel ekspertviden nok, men at det svage
led er politikernes beslutningsprocesser. Politikere og andre beslutningstagere
skal være bedre til at analysere
data og evidens og forskere skal være bedre til at styrke og styre den
viden der anvendes i f.eks. politikeres beslutningsprocesser. ”Viden er lige
som underbukser. Det er praktisk at have, men man skal ikke nødvendigvis vise
dem frem for den første den bedste”, sagde Zac Galifianakas, men det synes også
at være blevet et politisk mantra.
Kære KL: du kunne jo
vælge dig den værdige mission at styrke politikeres beslutningsprocesser i
stedet for at skulle begå karaktermord hver gang, der er en ekspert der lufter
lidt faktuel viden i det offentlige rum. Jeg kan se du har stor tillid til Rigspolitiet og Justitsministeriet ,
men en dag fanger de dig, hvis du fortsætter med de grusomme mord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar