Smitsom adfærd
Da jeg var barn havde jeg halsbetændelse, hovedpine og
næseflåd året rundt. Ørelægen prøvede først med ørepustninger – et indgreb der
må være opfundet i tyske koncentrationslejre. Derefter fjernede samme læge, i
en æter rus som må have ryddet 80 % af mine neuroner, mandlerne og så
polypperne, men lige lidt hjalp det på mine symptomer, mens ørelægens huse blev
større og større. Da jeg flyttede hjemmefra forsvandt symptomerne som dug for
solen, men kom tilbage når jeg var hjemme på weekend. Først 8 år senere lettede
mine æter tåger så meget, at årsagen til mine kvaler blev ulideligt klare og
såre banale. Men desværre måtte først vores hund dø og derefter måtte katten dø
før det blev klart at jeg ikke havde haft en kronisk sygdom, der krævede
regelmæssige kirurgiske indgreb: Jeg var allergisk for hund og kat. Min far
kunne trøste mig med at ørelæger, også i hans barndom, klippede og skar i små
børn og blæste deres hjerner ud.
Skæres her eller med
hjem?
På hver sin ejendommelige måde er frosne nedslidte skuldre,
karpal tunnel syndrom, synlige skamlæber og sukkersyge gået hen og blevet en
epidemi af kroniske sygdomme der kræver regelmæssige kirurgiske indgreb: første
gang fordi indgrebet gerne skulle virke, anden gang fordi første indgreb ikke
virkede og tredje gang fordi der er opstået komplikationer og patienten er vred
over resultatet. Spørgsmålet er hvor mange ben der skal amputeres på
diabetikere og hvor mange patienter med post traumatisk stress der skal
opereres for deres traume udløste neurogene smerter i den tro at det er karpal
tunnel syndrom før vi overvejer om ikke kirurgens løn er givet bedre ud på et
tidligere tidspunkt.
Kronisk spredning
Man plejer at opdele sygdomme globalt set i smitsomme
sygdomme og ikke-smitsomme sygdomme (Non-communicable diseases, NCDs). Tanken
er at sygdomme som diabetes, kræft, ulykker og hjerte-karsygdomme ikke er
smitsomme. På et høj niveau møde i WHO d.
20.9 2011 drøftede man NCDs i et nyt perspektiv: penge der skydes in i
forebyggelse af NCDs skulle fremover ses som en investering med et pænt afkast:
1 US dollar investeret vil give 3 dollar tilbage (WHO Global
status NCDs). Men at kalde
de kroniske sygdomme for ikke-smitsomme er nok en forældet og ikke særlig
funktionel opdeling, hvis målet er nye måder at bekæmpe kroniske sygdomme på.
NCDs kaldes ofte for The Silent Killers (Rethinking
NCDs). De dræber langsomt, der er langt fra årsag til
virkning og der er mange samtidigt virkende årsager, men i realiteten er de
globalt set drevet af epidemier af adfærds ændringer: der er massiv migration
verden over fra land til by. Det sker ikke mindst i lavindkomstlande og
medfører større grad af fysisk inaktivitet og kosten ændres til en federe
sammensætning. Flere bliver overvægtige
og flere begynder at ryge i mellem-og lavindkomstlande, alle skal have en bil
og alkohol bliver en del af udviklingen fra lav- til mellem indkomstland. På
den måde får man først en epidemi af adfærdsændring og kort tid efter en
epidemi af personulykker, diabetes, lungekræft og hjertekarsygdomme. Hvis man
skal den udvikling til livs vil en gammeldags epidemikontrol gennem en suveræn
epidemi kommission måske være den bedste løsning?
Bestandig katastrofe
I modsætning til
det traditionelle billede af de tropiske smitsomme sygdomme i Afrika og Asien
så er virkeligheden det stik modsatte: i lavindkomstlande med kollaberede
sundhedsvæsener og under 1 dollar per år per indbygger til sundhed er selv de
mest banale akutte lidelser blevet til kroniske sygdomme der kræver
regelmæssige kirurgiske indgreb. For de fattige og kort uddannede bliver
infektioner til bestandige katastrofer fordi de ikke har adgang til standard
kvalitet: Tuberkulose, malaria, urinvejsinfektioner og meningitis, ja sågar en
mellemøre betændelse, bliver til livslange lidelser med svære handicap og behov
for dyr specialiseret kirurgi, mens patienten bliver socialt udstødt. Hvorfor?
Fordi undersøgelser og behandling er forsinket og af så lav kvalitet at
infektionen har medført varige skader på flere organer. At føde et barn i disse
lande er, udover at være livsfarligt, en kronisk sygdom med fistler, rupturer,
urin inkontinens og infertilitet med varig funktionsnedsættelse og social
udstødning til resultat. Moderens banale malaria infektion og anæmi under
graviditeten og den lave fødselsvægt vil forfølge barnet resten af livet med
dårlig trivsel og påvirkede kognitive funktioner som voksen, som også må døje
med en øget risiko for diabetes. Fødsels-omstændighederne med langtrukken
fødsel i tværleje, skulderen der blev revet af led og den manglende
iltforsyning bidrager til at gøre en simpel fødsel til et kronisk mentalt og
fysisk handicap. Simple frakturer bliver til svære deformiteter, en cyste på
æggestokken bliver til kroniske underlivssmerter, et overset mavesår bliver til
en kronisk smertetilstand og en rådden tand fører til et liv på flydende kost.
Sukkersyge er en sygdom for kirurger og øjenlæger. Her er der ikke kun brug for
epidemikommissioner, men langsigtet hjælp til lægefaglig og administrativ kapacitetsopbygning.
De fattige er dyre
Dybest set er
opdelingen i akutte/kroniske lidelser og smitsomme/ikke-smitsomme sygdomme
absurd og hjælper os ikke i sygdomsbekæmpelse. Så måske var det en ide at se
realiteterne i øjnene. Hvorfor ikke bytte strategi og vende sagen på hovedet:
kroniske sygdomme kan ses som epidemier af adfærd, der skal bekæmpes her og nu med
slagkraftige epidemikommissioner, der kan stoppe den ukontrollerede spredning
af sundhedsskadelig adfærd inden den smitter for mange sagesløse. Akutte
sygdomme kan i stedet ses som det de er i praksis i mange lande: de fattiges
sygdomme som bliver til dyre kirurgiske sygdomme der kræver rør, slanger og
subspecialiserede intensivister og som medfører psykiske og fysiske handicaps.
De akutte sygdomme skal derfor bekæmpes med forebyggelse, cost-benefit
analyser, forløbskoordination, kvalitetssikring, egenomsorg og tværfaglige
teams.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar