tirsdag den 29. maj 2018

Høringssvar fra Indvandrermedicinsk klinik over udkast til bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven


Det skal bemærkes at nedenstående kommentarer er enslydende med høringssvar afgivet i forbindelse med lov om gebyr på tolkning i 2009-2010. Det er beklageligt at det politiske flertal i flere omgange ignorerer forskningen og fagkundskaben på området. Forskningen har vist at manglende brug af tolk fører til alvorlige patientfejl og regionerne har samstemmigt i høringssvar sagt at ordningen er dyr og skaber ulighed.
Gebyret har været prøvet før men blev afskaffet og de negative erfaringer er veldokumenterede.

1.       De beløb der er angivet i bekendtgørelsen er meget langt fra de 150 kr der blev argumenteret med fra politisk side under behandlingen af lovforslaget og i medie interview. Hvor stammer beløbene fra?
2.       Gebyrerne virker helt urimeligt høje i forhold til de faktiske tolkeomkostninger. Der er ingen rationel grund til at 30 minutters tolk under indlæggelse koster 6-7 gange så meget som i ambulatoriet. Administrationen er den samme. Tiden er den samme og tolkelønnen er den samme. Gebyrforskelle vil medføre at der anvendes endnu færre tolke på sygehus end nu og det strider mod den solide evidens der er for at de fleste patientfejl opstår som følge af manglende tolkebrug.
3.       Hvad skal regionerne stille op med patienter der, retfærdigvis, klager over at skulle betale 900-1600 kr for a) en 3 min tolkesamtale uden indhold (fx simpel kontrol eller manglende prøvesvar), b) en tolket lægesamtale, hvor lægen er forsinket og tolken derfor må gå pga anden aftale, c) dårlig tolkekvalitet, d) forkert bestilt sprog, e) forkert dialekt, f) lægesamtale er aflyst men ikke tolkeaftalen.
4.       Hvem skal betale for at tolke bliver bedt om at ringe til patienten uden patientens samtykke?
5.       Gebyret er så højt at det med stor sandsynlighed vil medføre personlig fallit for adskillige patienter på integrationsydelse eller kontanthjælp.
6.       Mange patienter har flere lægebesøg hver måned, men der er ikke sat et maksimum på hvor meget en given patient må betale per måned. Det må være en alvorlig forglemmelse.
7.       Læger har ingen uddannelse til at foretage kvalitetskontrol af tolke.
8.       Der er meget forskellige tolkesystemer i de forskellige regioner og dermed forskellig økonomi. I Region Syddanmark er tolkeydelserne hjemtaget og dermed giver gebyret (og dets størrelse) ingen mening.
9.       Hvem har ansvaret for gebyret hvis patienten (af økonomiske, personlige, sociale eller sproglige årsager) nægter at anvende den bestilte tolk og forlader samtalen?
10.   Hvem har ansvaret for fejl der opstår fordi patienten ikke har råd til tolk – fx allerede har betalt 1600 kr én gang samme måned og ikke har flere penge?
11.   De angivne undtagelsesmuligheder vil, lige som sidst, overbelaste læger med lægeerklæringer – hvad gør en patient, der i henhold til loven kan undtages, men hvor egen læge afviser at lave erklæringen fordi vedkommende ikke har tid eller anser opgaven for at være meningsløs?
12.   Hvordan kan en sundhedsminister forsvare at patienter havner i irreversibel iatrogen fattigdom alene for at kunne tale med lægen?
13.   Det er helt uforståeligt at erfaringerne fra sidste gang man forsøgte sig med et tolkegebyr ikke har været inddraget. Sidste gang der var gebyr på tolkning blev ordningen stoppet af Regionernes formænd fordi den var en administrativ katastrofe og omkostningerne stod ikke mål med den beskedne symbolværdi.
14.   Hvorfor gentages en stensikker og dyr fiasko?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar