Chameleon refugee politics is a tempting but dangerous blind alley

Apartheid museet Sydafrika

Denmark is entering a dangerous path where security, justice and protection are negotiable, and ethnicities can be ranked according to political winds. The refugee debate has now been enriched with a political candyfloss language in which Eurocentrism, ethnicity and religion are used to bend the concept of refugee. Where it has previously been wrapped up and has acted as a hidden opponent in the area of ​​refugees and integration, the discrimination in Denmark is now obvious and tangible. Suddenly, Danish politicians are just as hostile to self-reflection as they are to refugees.

After the First World War, the League of Nations gave Russian refugees the so-called "Nansen Passports" - a passport that gave all refugees the same status. After World War II, the UN adopted the Refugee Convention to protect all refugees on earth with the same set of rights.

Now Russia, whose citizens in its time benefited from the Nansen Pass, has started a war against a Ukraine that is strongly inferior in physical armor. That is an argument for preserving a global, uniform concept of refugees. When the same state power can benefit from refugee conventions for decades later to even be the cause of refugee flows, then refugees will always have a need to be protected by a convention. At the same time, the countries that adopted the UN Refugee Convention have decided that they will not directly protect the Ukrainian citizens in their home country, so they now have no choice but to flee. The attacking party, Russia, has failed its military equipment to collapse on the road, and their intelligence is blatantly erroneous, so the planned quick war has now become a slow-motion remake on social media - facilitated through millions of mobile cameras - by the historic battles over Leningrad, Aleppo and Grozny and not least the destruction of the Basque city of Guernica by the German and Italian air forces at the request of the leader of the Spanish nationalists, Franco.

In addition to being the first live-transmitted hell on earth, it is also a war that for the first time reveals that new winds are blowing with a bad smell in Europe under human rights. Among refugees from Ukraine, up to 30 percent who come from other countries, and they were rejected at the Polish-Ukrainian border, where they had to spend the night in the forest in no man's land. European countries are now battling the consequences of politicians' increasingly bizarre ethnic ranks and cramped twists and turns to legitimize discrimination. Such as. in England, who have had difficulty finding a suitable Brexit grimace for the Ukrainian refugees while at the same time being required to send the rubber dinghies with refugees back to France. Former Home Secretary Amber Rudd told BBC radio that "people like us are being slaughtered in Europe" (https://www.theguardian.com/commentisfree/2022/mar/11/vladimir-putin-war-britain- refugees). African university students in Ukraine were left in an extremely vulnerable situation without money, without rights and subjected to full-blooded European discrimination at the borders where they are brutally rejected or physically removed from the trains running towards Poland. The help has not come from authorities but rather from civil society, such as. a Somali organization in Poland (https://www.bbc.co.uk/programmes/p0brq5yy). It is estimated that there are over 75,000 foreign university students in Ukraine, all of whom will have problems fleeing.

Politicians across Europe lure voters into mental alleys, where the inflection of people is normalized and justified with exceptions, special laws, threats, crises, disasters, and armed conflicts. The first act becomes the second act that facilitates the third act. Neighboring areas suddenly become a concept we are all familiar with, just as we are completely confident in where the Storm Middle is located. The government argues for a special law by establishing a narrative that the asylum system is in ruins, as the government spokesperson on integration issues Rasmus Stoklund puts it in Information on 4 March: “I do not in any way believe that it discriminates. On the other hand, I think it reveals the somewhat depressing fact that the asylum system has in fact collapsed ”. And to the question of discrimination, Stoklund establishes in the same interview an idea that Denmark has long worked to help refugees close to the area where they come from. Syrians must be helped in neighboring Syrian countries, and therefore Ukrainians must be helped by Denmark.

Our prejudices are promoted to facts: Syrians are not really refugees but convenience migrants because they have lived in refugee camps for several years. Ukrainians, on the other hand, are real refugees, because they come directly from a war we can see on television and which, almost, takes place in our own country. Ukrainians are even like "us", they can learn Danish, and they can start with a t work the day after they have crossed the German-Danish border at Krusaa. Just like the Turkish guest workers of the 70s. At the same time, the Ukrainian refugees can cause problems for the municipalities because in the Parallel Society Act they are still perceived as “non-Western”, and if they are placed in vulnerable housing areas, the municipalities may suddenly face an acute hard ghetto. As the mayor of Elsinore, Benedikte Kiær, put it in Berlingske: “We stand with some people who are very similar to us and who stand and jump to get to work. We want to give them a place to live, but we run the risk that residential areas will be on the parallel community list if we offer the vacant housing we have ", and the mayor followed up with a comment on Twitter on March 17:" Give Ukrainian refugee status as a Westerner. It will remove stupid legs for the municipalities when we have to give Ukrainian refugees permanent housing in our residential areas ”. We learn from Integration Minister Tesfaye that discrimination can be curtailed: “It is discrimination, but I do not think it is discriminatory. This is objectively justified by the fact that the number of people coming now is so violent that it would otherwise overload the systems ” and that the area of ​​foreigners is already so full of discrimination that a little more will not keep the minister awake at night, for discrimination is completely normal: “We must keep in mind that the Aliens Act is full of discrimination (..). I do not think there is a problem with that. Of course, we must not discriminate, let alone on the basis of ethnicity or religion. But it is quite normal that we have special schemes with individual countries.  The same interview also highlights a new, previously hidden parameter in discrimination against ethnic groups - there are obviously problematic and unproblematic refugees: “..the Ukrainians who have come to Denmark have settled well into Danish society. If I see some statistic that now there are more Ukrainians coming to Denmark, it does not keep me awake for a single second at night, because it is completely unproblematic for Danish society ”. However, should one follow the current rules and conventions in the field of refugees, which are done in relation to Iraq, Afghanistan, Somalia and Syria, then most Ukrainians do not yet meet the requirements for asylum. The rules should be the same for everyone. There is a difference between emergency care and emergency asylum. It is not the legitimate needs of Ukrainians that are the problem, it is the politicians' opportune interpretation of the right to asylum that is regrettable because it opens up a very plastic interpretation of the refugee concept and a categorization of rights according to political needs. Som general secretary of the NGO Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte said to Altinget.dk on 21 March: "It is paradoxical that a special law will have to be made to help the refugees, because our existing asylum policy is so restrictive that it cannot provide good protection. Or as Syrian refugee Mahmoud Almohamad dryly stated on Twitter on March 16: Escape has no color.

The refugee debate has now been enriched with a political candyfloss language in which Eurocentrism, ethnicity and religion are used to bend the concept of refugee. The story does not repeat itself but it is good at rhyming. Where it has previously been wrapped up and has acted as a hidden opponent in the area of ​​refugees and integration, the discrimination in Denmark is now obvious and tangible. Suddenly, Danish politicians are just as hostile to self-reflection as they are to refugees. Refugees are mostly ordinary people who can no longer handle abuse, the ugly faces of war and meaninglessness. They deserve a life of security, ie. a passport and safe ground under their feet so they can live their undramatic life unnoticed further in safe surroundings.

If we treat people who have walked on foot between grenades and humiliations with children, warm clothes and a domestic animal and have moved to less dramatic circumstances, such as cattle, our democratic welfare society loses its credibility. When the only thing one dreams of, a secure basis for residence, is unattainable, and the only thing that seems to make one feel welcome and included is met with banal nationalist attitudes about belonging to a "problematic" ethnic group, it is difficult to explain to refugees from countries outside Europe, what the Danish politicians really want with integration. The conscious and strategic ambiguity of integration policy has become even clearer. Laws are drafted in a distant echo chamber and with short-term and symbolic tools, but the consequences are neither short-term, distant nor symbolic - they become concrete and violent when they hit reality.

Former Prime Minister Thatcher refused in 1979 to provide shelter to 10,000 Vietnamese boat refugees and warned his officials that it would lead to riots and demonstrations because many Englishmen were left without a roof over their heads. Vietnamese boat refugees were farther away than street fights in London. The principle of subsidiarity is not a humanistic expression, but to make a virtue a necessity, because one must invent new reasons why some refugees must bypass the asylum system, while others have to wait for years. It has been deliberately argued for years that refugees belong in undefined "neighboring areas" that are often very far from their home country. The policy has never really succeeded, yet it is used as an argument that Ukraine is a neighboring area. The world community has a duty to help all refugees and there are conventions that govern the framework. It has been decided that it will receive the Ukrainian refugees, so it is necessary to find an argument. Or as the professor of psychology Svend Brinkmann has put that kind of logic: Now I know why I'm unmarried! It's because I'm a bachelor. Danish politicians would prefer to help where a high level of proximity and identification factor can be played.

The Danish parliament has locked the fox into the chicken coop with the legitimation that people can be divided into "problematic" and "unproblematic" and thus the justification of discrimination in rights. There are people on the run who have direct access to the whole package of human rights, and then there is a motley group of people with different accesses to the discount edition, who are even distributed as a kind of charity. As an elderly patient in the Immigrant Medicine Clinic, she answered the question of what was most important for her to get help for: "Do not you just have some very small human rights for me?".

The South African apartheid regime ended up trapped in its own spider web by bizarre ethnic subgroups so vaguely defined and influenced by changing frameworks of understanding that they were dubbed "chameleons" because they constantly had to change their ID cards. depending on the volatile attitudes of politicians. European countries, including Denmark, are embarking on a dangerous path where security, justice and protection are up for negotiation and ethnicities can be ranked according to political winds. Refugees are not stupid, but they will be if we make special laws to be able to discriminate. One can clearly see that politicians are throwing themselves into more and more insane rhetorical acrobatics to make the arguments stick together. Politicians have created a chaotic mural of a world that has let go of the thin reins that the League of Nations and later the UN created through the Nansen Passport, the Convention on Human Rights, the Convention on the Rights of the Child, and the Refugee Convention. When the German Gestapo asked the painter Picasso if it was, he who had painted 'Guernica', he replied: no, You have.

Du skal vaske dig

Tale på konferencen ”Racisme i det 21. århundrede”, Konference på Christiansborg 13 maj 2019

Det er ikke noget scoretrick at fortælle om verbale overgreb, forskelsbehandling eller direkte racisme. Det er ofte oplevelser, der først kommer frem når læge og patient er fortrolige. Racisme er en syg ide og man bliver syg af at blive udsat for racisme. Forskning viser tydeligt, at oplevet racisme øger risikoen for ensomhed, psykisk sygdom og dårligt fysisk helbred. Forfatteren Maya Angelou sagde at ”Mennesker vil glemme, hvad du sagde, & hvad du gjorde, men de vil aldrig glemme, hvad du fik dem til at føle”. Eller som en patient sagde: Man skal vide hvordan det er IKKE at blive forstået for at kunne forstå det.

Hvis de ikke taler dansk, må de gå til dyrlæge næste gang sagde en overlæge til en 63-årig kvinde fra Balkan, da hun bad om en tolk. Samtidig skal visse patientgrupper nu betale mellem 300 og knap 1800 kr for at tale med lægen gennem tolk.

I en ny undersøgelse fra PEW i USA svarede 47 % af de adspurgte at de fandt det upassende, hvis de hørte andre tale et fremmedsprog (dvs andet end engelsk) på offentlige områder.

Du skal vaske dine hænder sagde en ældre kvindelig patient til en ung sygeplejestuderende med brun hud. Kvinden bad hende faktisk vaske hænder igen og igen. Den unge studerende troede det var fordi den nydelige ældre kvinde ikke mente hun vaskede sig godt nok, men så gik det op for hende at patienten aldrig ville blive tilfreds med hverken hendes håndvask eller hendes tilstedeværelse overhovedet.

Patienter afviser at modtage behandling af læger der bærer tørklæde eller kommer med direkte hentydninger og generaliseringer om lægens hudfarve, sprog eller hilsner.

En ung mand sad i venteværelset på en sygehusafdeling, da en sygeplejerske råbte ”Mohammed!”. Ingen reagerede, så sygeplejersken råbte endnu højere ”Mohammed!”. Ingen svarede, så sygeplejersken gik helt hen til den unge mand og sagde ”du må være Mohammed!?”. ”Nej”, sagde den unge mand. ”Du ligner altså bestemt én der hedder Mohammed”. Jamen det gør jeg ikke sagde den unge mand, men sygeplejersken så tydeligt tvivlende på ham: ”Er du sikker?”.

Der er eksempler på at specialafdelinger i sundhedsvæsnet, genoptræningstilbud i kommunerne og behandlingstilbud til voksne seksuelt misbrugte som børn afvises fordi man ikke har et behandlingstilbud rettet mod flygtninge/indvandrere.

En hospitalspsykolog afviste at undersøge en patient med den begrundelse at ”Patienter der ikke er vokset op i en dansk kultur, udtrykker deres følelser gennem smerte og de er ikke i stand til at mentalisere deres tanker på andre måder. Patienten afvises pga kulturel inkompatibilitet”. Det var en mand af asiatisk afstamning, der underviste i datalogi på et universitet og som ved et hjemmerøveri var blevet slået i hovedet med et baseballbat.

Forskeren Zborowski lavede i 1952 en undersøgelse af smerter hos forskellige etniske grupper. Han gik ud fra at Kaukasiske amerikanere var de ”oprindelige amerikanere”, mens alle andre var ”etniske” og dermed havde etniske smerter: irske, jødiske, italienske.

Vi tror alle sammen hver især, at vi er en 0-kultur, mens det er de andre der har kultur – dvs noget forstyrrende og forvirrende som ikke rigtig har nogen mening eller oprindelse

Etniske danskere har bare smerter mens alle andre har etniske smerter. Men det er jo en bizar etnocentrisk misforståelse.

I en undersøgelse af smertebehandling fandt en forsker at lægerne automatisk trak 15-20% fra patienters smertescore fordi indvandrere altid overdriver…

Der har gennem tiden altid floreret stigmatiserende og fremmedgørende ”syndromer” når læger skulle forklare symptomer de ikke forstod hos indvandrerpatienter: Nostalgi syndrom, Rodløsheds syndrom, Hjemvé syndrom, Gæstearbejder syndrom, Udlændinge mavesygdom, Middelhavs syndrom, Bosporus syge, Mama mia syndrom, Spagettimangel syndrom, Etniske smerter, Kulturelt smerte syndrom.

En patient udtrykte det meget klart: Man skal argumentere meget mere end andre, for at blive hørt. På et tidspunkt bliver jeg en uønsket gæst, der forlanger mere end det er tilladt for ubuden gæst og så skal jeg selv til at genopbygge en normal kontakt – I gør det ikke af Jer selv – det er mit problem om jeg vil skabe en almindelig samtale.

Hverdagens stilfærdige racisme er overalt og har mange ansigter. Problemet er den i al ubemærkethed sætter sig i knoglerne og bliver siddende – den internaliseres og demoraliserer.

Flygtninge er på under et årti gået fra at være mennesker i risiko til at være mennesker der udgør en risiko. Hvordan kunne det ske? En patient sagde at ”Folk opfatter ikke flygtninge som mennesker. Jeg skammer mig over at sige, at jeg er flygtning”. Flygtninge er endt i en permanent midlertidighed på tålt ophold i ”vores” virkelighed i Danmark.

Som en ældre kvinde sagde: jeg har hele mit liv i Danmark følt som en forstyrrelse – og nu er jeg blevet det. Vi vil gerne gøre ondt, men kan ikke længere huske hvorfor. Vi gør det bare – sådan en slags dansk hyggeondskab – fordi vi kan og alle andre også gør det og vi er jo et frit land hvor alle kan sige lige hvad der passer dem. Helvede er de andre, sagde Sartre. Men samtidig er det et helvede ikke at have de andre, så vi kan pudse vores identitet ved at distancere os fra de andre. Har vi virkelige så svag en identitet at vi er nødt til at have marginaliserede minoriteter for at styrke den?

Vores berøringsangst overfor racisme og bevidst forskelsbehandling er til at tage og føle på. Men som Digteren William Blake sagde i 1790: Forsigtighed er den gammeljomfru som udueligheden bejler til. Vi har med vores falske frisind udviklet en doven intellektuel brist: vi tillader racisme fordi vi ikke ved hvordan vi skal tale op imod den og vi gider egentlig heller ikke finde ud af det.

Vore hjerner elsker at hade de fremmede. De fremmede styrker vores identitet. Columbus bragte Syfilis med til Amerika…eller var det ham, der slæbte han det med tilbage til Spanien? Syfilis hedder ”Mal francese” i Italien og ”Mal napolitain” i Frankrig. Jøder fik skylden for den sorte død i Europa. Irerne fik skylden for Koleraepidemien i New York. Italienerne fik skylden for at introducere polio til Brooklyn. HIV blev opfattet som en sygdom blandt afrikanere og homoseksuelle. Racisme er lige så smitsomt som de sygdomme vi uretmæssigt giver de fremmede skylden for.

Som forfatteren Barbara Kingsolver siger: Alle mennesker er ens indtil de rejser et andet sted hen. En flygtning er én der har mistet alt undtagen sin accent og sin livshistorie, men vi hører kun accenten og ikke den livshistorie, der giver accenten menneskelighed, den historie, der gør flygtningen til et menneske. Vi lader hjernen stille sig tilfreds med irritation over accenten og frarøver dermed personen bag accenten muligheden for at blive set, hørt og forstået.

Den Sydamerikanske migrantdigter Gomes-Piña beskriver i et digt el homo fronterizus – grænsemennesket – han føler hans gamle identitet udslettes i det nye land og erstattes af et hybrid jeg, som han ikke er begejstret for.

En somalisk kvinde beklagede sig over at hun ikke kunne holde ud at være i stue med sig selv: Jeg kan ikke lide den person jeg er blevet til i Danmark. Hvordan er vi kommet i den situation at det eneste vi lykkes med i Danmark, er at skabe mennesker, der ikke kan lide sig selv?

Ulighed har mange grimme og bizarre ansigter. Men uligheden har måske endnu flere usynlige ansigter: Politibetjente i USA udskriver f.eks. færre fartbøder til bilister de deler fornavn med. Og der er flere afro-amerikanere, der går personligt fallit pga parkeringsbøder end andre etniske grupper. Ikke-vestlige indvandrere tilbydes sjældnere forebyggende helbredssamtaler og deltager sjældnere i hjerte- og kræft rehabilitering.

Spejlneuroner i hjernen er glade når vi kan identificere os med den anden – så åbnes døren, men kan vi ikke identificere os, så lukker døren

Vi opbygger bevidst en empatisk afkobling ved at fokusere på de punkter hos andre mennesker, hvor vi er forskellige og lukker af for at se de punkter hvor spejneuronerne kunne virker. Vi afskærer simpelthen aktivt hjernen fra at lære fremmede at kende.

Man taler om Kipling-syndromet, hvor et overdrevent fokus på kulturelle forskelle skygger for de langt mere udbredte sproglige og sociale magtforskelle.

Forståelsesrammer er som tandbørster. Vi har alle vores egen og vi ville brække os hvis vi skulle bruge de andres.

Verdens mest kendte migrant Charlie Chaplin skriver i sine erindringer: På trods af alle dine første klasses drømme, så vil du altid være andenrangs. Dét er det der gør det så svært at være migrant

Sangeren Caroline Henderson udtrykte det med ordene: ”Man kommer aldrig med til festen”

Kriminalbetjenten Martin Beck har en meget klog nabo med orange brilleglas og stiv halskrave: Der er to slags mennesker i verden, men du er ikke én af dem.

I hvor høj grad man anser racisme for at være et udbredt & indflydelsesrigt problem, er ikke et ideologisk synspunkt, men et udtryk for i hvor høj grad man værdsætter empati som en offentlig værdi fremfor individualisme.

Værdier former ikke bare hvad vi ser, men strukturerer også hvad vi intuitivt lægger mærke til og leder efter i sprog og adfærd

Racisme foregår ofte særlig effektfuldt i det skjulte under 4 øjne

Mange kommer uforvarende til at være racistiske fordi de ikke korrigeres

Misforstået venlighed ikke at påpege det når det sker

Racisme sætter sig i knoglerne og bliver siddende – internaliseres og demoraliserer

Man er ikke født racist – det er noget man bliver gennem dårlig uddannelse, sociale netværk og negative rolle modeller

Racisme er et overgreb der bygger på en præmis om hjælpeløshed og handlingslammelse – du har ikke en chance: tag den!

Den brasilianske forfatter Paul Coelho skriver i forordet til bogen Alkymisten: ”Selvom min nabo hverken forstår min religion eller min politik, så kan han i hvert fald forstå min historie. Hvis bare han kan forstå min historie, så er han ikke så langt væk fra mig og afstanden er så kort, at jeg bygge bro til min nabo. Der er altid mulighed for forsoning, en chance for at min nabo og jeg kan sidde ved det samme bord og stoppe vores konflikt. Og dén dag vil han fortælle sin historie og jeg vil fortælle ham min”.

En patient i Indvandrermedicinsk Klinik fortalte om sin flugt: ”Du må forstå at man ikke tager særlig ærefulde beslutninger, når man er bange”. Men måske er det i bange danskere der spreder den uhæderlige sproglige arsenik. Konflikter starter altid med ord og konflikter kan sluttes med ord – vi har et fælles ansvar for at vælge de rigtige ord & undgå at sprede sproglig arsenik. Som f.eks. når Statsministeren kommer til at sige at ”der er danske danskere og så er der indvandrere”.

Det bedste vi kan gøre, er at beskytte vores sprog mod at blive forgiftet og ved aktivt at lytte til flygtningenes historie. Og så må vi forsvare menneskerettighederne, der er under angreb lige nu – alene tanken om at afskaffe menneskerettigheder er det bedste argument for at beholde dem.

Passivt sprog er farligt sprog. Gennem sproget gør vi marginaliserede ofre til selvforskyldte ofre: vi tæller arbejdsløse indvandrere, men ikke hvor mange indvandrere der afvises til jobsamtale pga. deres navn. Vi tæller flygtninge på overførselsindkomster, men ikke hvor mange flygtninge, der er syge af krig og traumer.

Ord kan virke som små doser arsenik. De sluges uden umiddelbar virkning, men efter nogen tid kommer forgiftningseffekten snigende. Sproget styrer vore følelser, så styrer vi ikke sproget, så forgiftes følelserne. I Japan har naturen fået sin egen natur ret, så den kan forsvare sig mod menneskers overgreb. Måske er det på tide at sproget får sin egen ret til at forsvare sig mod menneskers hadefulde sproglig arsenik.

Tvetydighed i sproget skaber angst. Vilkårlighed i sproget skaber tvivl og mistillid. Trump sagde direkte: jeg vil være tvetydig. Sprog bruges til at definere hvad der er normalt/ikke normalt og hvad der er acceptabelt/ uacceptabelt. Men hvis sproget er bevidst tvetydigt er det umuligt at navigere sikkert mellem ret og vrang, sandhed og løgn. Vi siger sameksistens, men mener unilateral integration. Vi siger integration, men mener assimilation. Vi siger assimilation, men mener ”skrub af”. Hvad skal man tro på?

Læger må ikke sprede unødig sygdomsfrygt. Hvorfor må politikere og hadprædikanter sprede unødig frygt for andre mennesker? Friheden til at tale må ikke være friheden til at så had.

En tidligere ledende overlæge gjorde det i virkeligheden let, når han sagde til alle nye læger: her taler vi ordentligt om og med patienterne. Og han mente det. Når ledere er ledere, får racismen ikke frit spil.

Hold, sprog og adfærd læres ofte gennem det skjulte lærebogsstof på f.eks. uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Den skjulte læring skal frem i lyset, så den kan diskuteres og ændres. Vi har i Indvandrermedicinsk klinik god gavn af eksterne refleksionsrum hvor man i lukkede faglige rum kan justere, frit diskutere og tage værdidiskussioner.

Vi skal droppe den danske berøringsangst og kalde tingene ved rette navn – det bliver aldrig rigtig tydeligt hvornår man overtræder grænser…vi er et ”frit” land og alle må mene hvad de vil, men vi er kulturelt og sprogligt for utydelige når det kommer til racisme og fremmedhad. Vi skal være tydeligere når vi siger ”nu er det nok”.

Birthe Rønn Hornbeck skrev i en kronik fra 2014: Når man har læst H.C.Andersen og  Biblen er der ikke meget mere at lære om mennesker. Med al respekt for HCA og for Biblen, så er der stadig meget at lære – og dét er måske netop de etniske danskeres største problem: der er meget de ikke ved de ikke ved. Så må de lære det.

Som patienten sagde, så skal man forstå hvordan det er ikke at blive forstået for at forstå det. Dét skal vi også lære at forstå.

Grænser og migration: et sundheds problem med globale konsekvenser [oversat]

(OBS: Oversat fra engelsk af Morten Sodemann. Original lederartikel på engelsk i The Lancet Infectious diseases Volume 4, No. 2, e85–e86, February 2016. DOI: http://dx.doi.org/10.1016/S2214-109X(15)00243-0)

Forfattere: James Smith og Leigh Daynes

Menneskets frie bevægelighed har været fremtrædende i hele menneskets historie. Og den er så væsentlig, at den frie bevægelighed inden for og på tværs af grænserne blev nedfældet i artikel 13 i FN Verdenserklæringen om menneskerettigheder i 1948. FN anslår, at 232 millioner mennesker årligt migrerer mellem verdens lande.

I de senere år har politisk uro og konflikter i dele af Mellemøsten og Nordafrika ændret regionale migrations mønstre. Som svar, har højindkomstlande, hovedsagelig medlemslande i Den Europæiske Union (EU), taget mere og mere voldelige foranstaltninger i brug for at bevogte deres grænser, og for at regulere adgangen for personer, der hverken anses for økonomisk værdifulde eller fortjener statens beskyttelse som foreskrevet af ofte snævre og komplekse fortolkninger af flygtninge og asyl-lovgivning.

Indenfor EU, fortsætter håndhævelse af den ydre grænse af 28 medlemslande med at manifestere på forskellige måder: i 2009 returnerede den italienske regering sammen med overvågnings og grænse enheden Frontex med magt mennesker fundet i havet til Libyen. En praksis der senere blev kendt ulovlig af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. På Marokkos nordlige kystlinje, har de spanske myndigheder bygget et 6 m høj pigtråds hegn omkring enklaverne Melilla og Ceuta; i maj 2015 bad den britiske regering om godkendelse fra FN til at iværksætte en militær reaktion i Libyen, med den hensigt at ødelægge bådfartøjer og mellemstationer anvendt til at i forsøge at krydse Middelhavet.

Som Grove og Zwi har fundet, så er det stadig mere komplekse foranstaltninger, der anvendes til at afskrække flygtninge og andre personer, der flygter fra konflikter, socioøkonomisk ulighed og andre manifestationer af strukturel vold har lagt vægt på beskyttelse mod flygtninge over beskyttelse af flygtninge. Som et resultat, er både de humanitære og velfærdsmæssige aspekter af migration afløst af ønsket om at begrænse menneskers frie bevægelighed.

Så skæve prioriteringer har en katastrofal indvirkning på sundheden; UNITED for Intercultural Action har tilskrevet 22 394 dødsfald mellem januar 1993 og juni 2015, til de politimæssige og grænsekontrol kontrolforanstaltninger på plads på tværs Europe og det anses endda for at være et meget konservativt tal for dødsfald. Den tragiske statistik viser at migration er livsfarligt.

Konflikter, intern fordrivelse, fattigdom, og kroniske sundhedsmæssige uligheder er ofte ansvarlige for betydelig sygelighed før migration/flugt. Under selve flugten har strammere grænsekontrol og tilhørende programmer for ufrivillig tilbageholdelse, tvunget folk til at forsøge ekstraordinært farlige grænse overgange.
 

I desperation, har et stigende antal mennesker forsøgt at komme ind i Europa ad søvejen, på trods af hyppige rapporter om kvælning og fysiske skader i overfyldte fartøjer, dehydrering og hypotermi (farligt lav kropstemperatur) sekundært til langvarig udsættelse for ekstreme temperaturer, og nærdrukning eller drukning.

Uafhængigt af den valgte flugtrute, eller af en persons migrationsstatus, forstærker vold udøvet af grænsevagter, stress og psykiske traumer forbundet med oplevelsen af migration, ofte en manglende mulighed for at få adgang til grundlæggende lægebehandling og anden væsentlige offentlige hjælp

Den gentagne eksponering for institutionaliserede mekanismer målrette marginalisering og diskrimination fører til hvad der er blevet beskrevet som kumulativ skrøbelighed som flygtninge ofte ikke har mulighed for at ændre eller imødegå.

De negative sundhedsmæssige effekter af Europas protektionistiske politikker er så dramatisk, at humanitære organisationer har iværksat deres egne nød programmer på tværs af kontinentet, fra Calais i Nordfrankrig til de græske øer Kos og Lesbos i det sydlige Middelhavsområde. I Calais, har Doctors of the Worlds lægeteam behandlet patienter med komplekse psykologiske problemer; et væld af mindre skader, frakturer, hudproblemer og fnat; diarrésygdomme; akutte og kroniske luftvejsinfektioner; komplikationer sekundært til at være udsat for tåregas og meget mere. I Sydeuropa har organisationen også dokumenteret et stigende antal fordrevne kvinder og børn, hvoraf mange uundgåeligt vil kræve specialiseret pædiatrisk og obstetrisk pleje, hvis de nuværende europæiske grænse forhold varer ved.

Den negative effekt på sundheden af både den voldelige politiindsats ved grænserne, og udelukkelsen af sårbare grupper, når de har passeret disse grænser, er et spørgsmål som er af alvorlig betydning for global sundhed. Stadig mere brede teoretiske fortolkninger af global sundhed, og den nylige indførelse af en ramme for planetarisk sundhed, har i høj grad skjult behovet for mere meningsfuldt jordnært engagement i forholdet mellem grænser, suverænitet, politiarbejde og sundhed. Bemærkelsesværdige undtagelser omfatter 2014 Lancet-Universitetet i Oslo Kommissionen om global styring for Sundhed, som understregede, at en "stigning i irregulær migration afspejler politiske valg og juridiske definitioner som er særdeles dårligt tilpasset til realiteter". I en provokerende kommentar forfattet af Frenk og andre fremtrædende talsmænd for global sundhed tidligere i samme år, argumenterede de med at globalisering og vores deraf følgende gensidige afhængighed gjorde et "globalt samfund" nødvendigt for at ophæve den enkelte landes angreb på global sundhed.

Europas igangværende flygtningekrise, og de under-rapporterede uretfærdigheder som rammer andre kriseramte samfund verden over, er tegn på et globalt styre system, der ikke tillægger samme værdi til alle menneskeliv. I en verden, hvor kapital og råvarer flyder mere frit end medfølelse og menneskelighed, eksisterer der en grundlæggende friktion mellem udtryk for solidaritet og beskyttelse på den ene side og fremme af suveræne interesser på den anden side. Kun med en radikal gen-tænkning af praksis omkring og undersøgelser af den globale sundhed, og de systemer og ideologier, der fortsat er en trussel mod sundheden, kan vi sikre, at de mest sårbares behov prioriteres over alt andet.

Leigh Daynes er administrerende direktør for Doctors of the World UK, en organisation, der giver lægehjælp til udstødte hjemme og i udlandet, og samtidig arbejder for lige adgang til sundhedsydelser i hele verden.
James Smith: Homerton University Hospital NHS Foundation Trust, London, UK og Junior Humanitarian Network, London, UK