Hvad vi egentlig flygtninge/indvandreres sprogkundskaber? –
ingenting hvis man skal dømme efter de seneste politiske udmeldinger. Der ér imidlertid vigtig international og dansk viden om migranters sprogtilegnelse og integration. Når politikerne ikke vil anvende den viden, der findes, så skabes der politiske rammer, som direkte modarbejder at etniske minoriteter lærer dansk. Her er evidensen.
Vi slås på et hvilket som helst sprog med præcist at
udtrykke præcist det man mener, også modersmålet, så hvad er sprog egentlig
andet end elendige oversættelser af tanker? Sproget skal vi passe på - det er
vores eneste forbindelse. Man lærer at kaste op, brækkebenet, være ked af det
og have følelser på sit modersmål – man er klogest på modersmålet og man er
bedst til at være syg på sit eget sprog. Begreber, værdier og oplevelser kodes,
kategoriseres og huskes på modersmålet. Som Birthe Rønn Hornbech sagde: ”Troen
har man på sit modersmål”. Modersmålet er en målestok for livet, vi bliver til
personer gennem sproget. Erindringer, der bruges til at forstå nutiden, og føle
os sikre på fremtiden, er skabt i modersmålet. Vi kan gøre vore fortællinger
levende og tegne os selv som personer. Man får respekt og accept på sit
modersmål.
Enhver lægesamtale starter med sproget som eneste værktøj –
skanninger, blodprøver og behandlinger er sekundære til sproget. Men nu har et
ulvekor med flere politikere i spidsen besluttet sig for at enten er man med flokken,
dvs. taler dansk uden accent, eller også er man udenfor af flokken. Den nyfundne
sproglige samhørighed omkring det danske sprog og den oplagt falske dikotomi har
begejstret og forblændet selv fornuftige debattører, der helt har glemt eller
overset, hvad sagen egentlig handler om. Debatten om indvandreres sprogkundskaber er
historieløs, usaglig, fordomsfuld og trivialiseret på en måde som er et
videnssamfund uværdig. Og mens vi taler om uværdighed…..”Hvis de ikke taler
dansk, må de gå til dyrlæge næste gang”, sagde en overlæge til en patient, der
havde behov for tolk. Bedømt på kommentarer fra politikere og menige danskere
er der en anseelig viden blandt danskere om sprogtilegnelse, sprogvidenskab og
kulturelle tilpasnings teorier: som f.eks. at patienter med flygtningebaggrund,
og som har boet 3 år i Danmark, kan tale dansk, at det er et personligt ansvar
at lære dansk, mens det kun er dovne flygtninge, når de ikke får lært dansk og
kontanthjælpen skal fratages dem der ikke taler det danske sprog. Fordommene
står bogstaveligt talt i kø for at komme til. Vi har svært ved at tolerere at
selv den mindste lille franske accent skal ødelægge vores sprog – vi synes det
er intellektuel dovenskab, frækt og respektløst at klamre sig til dette lille
sproglige visitkort - et udtryk for vrangvillighed, en provokation, og en
tydelig modstand mod assimilation. Men som Wiesenthal sagde: ”En flygtning er
en person, der har mistet alt undtagen sin accent”.
Paradoksalt nok tror vi selv vi er supergode til engelsk – rigtig gode endda. Et studie der undersøgte, hvad der sker når den samme forelæsning på universitetet blev holdt på dansk og på engelsk fandt at: sproget bliver stift, kedeligt og upersonligt, nuancerne forsvinder, de gode historier undlades, pointer forsvinder, associationer udelades, alt blev forklaret med lange ufærdige sætninger og det faglige indhold blev uacceptabelt lavt. Englænderne er vant til at få deres sprog mishandlet af andre sprogtraditioner, så de undlader at kommentere vore sprogkundskaber, men det betyder ikke, at vi er gode til engelsk – englænderne er bare høfligere og mere skånsomme end danskere på dét punkt. Jeg har mødt danskere i Afrika, der ikke talte forståeligt engelsk efter 25 år i udlandet– de talte stadig et fynsk-engelsk kaudervælsk. Jeg har lidt sprogøre, men nåede aldrig at få andet end et tåleligt arbejdssprog, da jeg arbejdede næsten 3,5 år i Guinea-Bissau. Danskere er nemlig sproglige ignoranter med et tilsvarende stort sprogligt ego og det går i disse uger ud over en sårbar befolkningsgruppe, flygtninge, der hverken har taletid, sproglig styrke eller danskernes empati. Men dét afholder ikke en perlerække af politikere, meningsdannere og debattører fra at udtale sig om befolkningsgruppens kollektive evner, vilje eller disrespekt for Danmark. Når hjernen kobles fra rykker fordomme og bekvemme tanke-smutveje ind. Kontanthjælpen skal tages fra flygtninge, der ikke taler dansk, og lov om gebyr på tolkning er ved at blive vedtaget på et historisk tyndt grundlag mens patientsikkerheden tilsidesættes. Politikerne bliver irriterede når man påpeger evidens og erfaringer om tolkebistand til patient samtaler – det er rimeligt at man taler dansk når man bor i Danmark er det eneste argument de har. Der er behov for at tilføre sprogdiskussionen lidt faktuel viden og der er mange undersøgelser af hvorfor nogle mennesker lærer et andetsprog mens andre ikke gør.
Paradoksalt nok tror vi selv vi er supergode til engelsk – rigtig gode endda. Et studie der undersøgte, hvad der sker når den samme forelæsning på universitetet blev holdt på dansk og på engelsk fandt at: sproget bliver stift, kedeligt og upersonligt, nuancerne forsvinder, de gode historier undlades, pointer forsvinder, associationer udelades, alt blev forklaret med lange ufærdige sætninger og det faglige indhold blev uacceptabelt lavt. Englænderne er vant til at få deres sprog mishandlet af andre sprogtraditioner, så de undlader at kommentere vore sprogkundskaber, men det betyder ikke, at vi er gode til engelsk – englænderne er bare høfligere og mere skånsomme end danskere på dét punkt. Jeg har mødt danskere i Afrika, der ikke talte forståeligt engelsk efter 25 år i udlandet– de talte stadig et fynsk-engelsk kaudervælsk. Jeg har lidt sprogøre, men nåede aldrig at få andet end et tåleligt arbejdssprog, da jeg arbejdede næsten 3,5 år i Guinea-Bissau. Danskere er nemlig sproglige ignoranter med et tilsvarende stort sprogligt ego og det går i disse uger ud over en sårbar befolkningsgruppe, flygtninge, der hverken har taletid, sproglig styrke eller danskernes empati. Men dét afholder ikke en perlerække af politikere, meningsdannere og debattører fra at udtale sig om befolkningsgruppens kollektive evner, vilje eller disrespekt for Danmark. Når hjernen kobles fra rykker fordomme og bekvemme tanke-smutveje ind. Kontanthjælpen skal tages fra flygtninge, der ikke taler dansk, og lov om gebyr på tolkning er ved at blive vedtaget på et historisk tyndt grundlag mens patientsikkerheden tilsidesættes. Politikerne bliver irriterede når man påpeger evidens og erfaringer om tolkebistand til patient samtaler – det er rimeligt at man taler dansk når man bor i Danmark er det eneste argument de har. Der er behov for at tilføre sprogdiskussionen lidt faktuel viden og der er mange undersøgelser af hvorfor nogle mennesker lærer et andetsprog mens andre ikke gør.
De største internationale undersøgelser af sprogtilegnelse blandt
flygtninge og migranter viser at 50-60 % af flygtninge opnår moderate
sprogkundskaber på 10 år, mens ca. 70 % af (arbejds-) migranter opnår moderate
sprogkundskaber på samme tid (1).
Knap 10 % af flygtninge har ingen sprogkundskaber på andetsproget efter 1o år. Forskellen
i læsefærdigheder mellem flygtninge og baggrundsbefolkningen er størst i de
nordiske lande og den store forskel bidrager til at demotivere flygtninges
sprogtilegnelse. Med andre ord, så har 6 ud af 10 flygtninge, i internationale
undersøgelser, et sprog, der nok rækker til at klare sig på deres arbejdsplads
og indkøb, men som er helt utilstrækkelige i uvante sociale sammenhænge eller
ved sygdom. Migranter der kommer fra lande med en globaliseret økonomi har
lettere ved at lære andetsproget (f.eks. dansk), men det har vist sig at den
samme etniske gruppe har meget forskellig sprogtilegnelse i forskellige lande
(somaliere er f.eks. bedre sprogligt integrerede i nogle lande end i andre
lande, samme gælder irakere og burmesere). I lande hvor der er et relativt
indvandrerfjendtligt miljø er der færre migranter der får tilstrækkelige
sproglige kompetencer på andetsproget og samme gælder i lande, hvor man ikke
gør en aktiv sproglig integrationsindsats (2).
Det er vist at når etniske den etniske identitet generelt er truet i
offentligheden kan det påvirke sprogtilegnelse negativt (3).
Stigma, funktioneludstødelse og isolation kan demotivere
sprogdannelse (4).
Den konstante lancering af ideen om parallelsamfund er kontraproduktiv fordi det cementerer udstødelse og fastlåser monosproglighed.En beboer i Gellerup planen bemærkede, i den aktuelle debat, at der var færre i hendes omgangskreds der talte dansk nu end der tidligere havde været. Sprogtilegnelse er ikke et særskilt dansk integrations problem sådan som regeringspartierne, og senest Socialdemokraterne, har forsøgt at gøre det til. Det er et migrations vilkår, som aldrig er blevet forstået eller taget tilstrækkeligt alvorligt. Flere undersøgelser tyder på at systematisk sprogundervisning kan rette op på det, men ikke alle flygtninge indvandrere er blevet tilbudt denne undervisning og sparsom entusiasme fra myndighederne med at fastholde eleverne i frugtbare læringsmiljøer har bidraget til lave succesrater (5, 6). Jo længere der er mellem sprogstammer jo sværere er det at opnå en moderat sprogbeherskelse på andetsproget – dét er der heller ikke taget integrationspolitisk højde for med mere tid eller tilpasset sprogundervisning til visse sprog (7, 8). Succes med sprogundervisning blandt flygtninge er dog klart størst blandt flygtninge, der kommer fra en baggrund med højt uddannelsesniveau og fra større byer – sprogundervisning er et stangvare produkt rettet mod et uddannelsesniveau der ofte er for højt og socialt skævt ifht flertallet af flygtninge (9). De unge, og yngre midaldrende, migranter havde den største sprogtilegnelse, men kun hvis de havde en tydelig karriere foran sig (10).Sprogklassernes sammensætning og kollektive ambitions niveau har signifikant betydning for motivation og grad af sprogtilegnelse (11).
En lang række motivationsfaktorer i sprogundervisning mangler at blive undersøgt nærmere i integrations sammenhæng: Motivation for sprogtilegnelse er en kulturel konstruktion: man kan kollektivt danne en mening om at man KAN (skal?) tilegne sig et andet sprog eller det stik modsatte - og dét kan påvirke den enkeltes beslutningsproces og engagement – et forhold, der heller ikke udnyttes sprogpolitisk (4). Selv personlighedstyper har vist sig at have en betydning for hvordan og hvor meget sprog man tilegner sig (12). Vi er i Danmark markant dårligere til at løfte to-sprogede ikke-vestlige indvandrerbørn end to-sprogede vestlige indvandrerbørn. Dansk betragtes somet særligt svært sprog, at tilegne sig, danskere taler utydeligt og udtaler ordene forkert og fjerner endelser. Danske børn har desuden en forsinket sprogudvikling i forhold til de andre skandinaviske sprog og man mener det skyldes en mere kompliceret fonetisk struktur der tager længere tid at lære der tager længere tid at lære end de andre nordiske sprog. For at lære et nyt sprog som voksen skal tre ting være opfyldt: det skal være meningsfyldt (dvs. ikke kun arbejdssprog som der står i den danske integrationslov), det skal være relevant og det må ikke medføre at man mister for meget af sin identitet. Man lærer bedst andetsprog EFTER man har lært modersmål og INDEN man er 15 år gammel. Danskere er besatte af udtale og af om sproget fungerer strengt forudsigeligt (ellers "forstyrrer" det) - dét er også et fokus i sprog undervisningen....MEN eleverne derimod siger det hæmmer indlæring. Danskere tilegner personer, der taler med accent, negative personlighedstræk - og flertallet af dem, der taler med accent bekræfter det.
Danskere har et tydeligt sprogligt hierarki med Dansk øverst, dernæst engelsk, tysk og fransk mens Mellemøstlige sprog ligger allernederst og som indvandrer er det er vigtigt at tale så tæt på rigsdansk som muligt. Social afstand skaber negative dårlige sproglærings miljøer hvis: a) det ene sprog er forbundet med magt/dominans, b) kulturer opfattes som forskelligartede eller c) der er en negativ forhåndsforståelse/mange åbenlyse fordomme. Engelsk opfattes som et hospitable language (et gæstfrit sprog), dvs et sprog som kan tales på mange måder uden at det vækker anstød, fører til latterliggøres eller til udelukkelse fra fællesskaber. Dansk er et ugæstfrit sprogSprogindlæring forudsætter en vis kulturel "fascination" og det kræver en tydelig umiddelbar gevinst at tilegne sig et sprog, der ligger meget langt fra ens egen sprogstamme. To-sprogethed kan føre til en reduceret sproglig styrke i nogle begrebs domæner og modersmålest ordstillinger mixes med andetsproget så man ender med to sprog der fremtræder "halvgode"- eller at det ene sprog "visner hen". Det kræver helt specielle kompetencer at undervise analfabeter i dansk sprog - ofte har de skolerelaterede nederlag/psykiske traumer med sig, som eleverne ikke ønsker at gentage/genopleve. Danskere / skandinaver er sprogligt megalomane (og monogame) og forstår ikke at de selv er med til at skabe unødvendige sproglige sammenstød med udlændinge.
Udlændinge oplever meget hyppigt sproglige sammenstød og det fratager dem med tiden lysten til at tale dansk. Danskere mener måske de selv er dygtige til fremmedsprog, men det mener andre ikke. Det engelsk vi taler er forsimplet, upræcist og har for lav faglig præcision. Man internationale virksomheder slås med at medarbejdere samles i hver deres små sprogklynger. Selvom vi mener vores engelske er "tilstrækkeligt" er det i realiteten helt utilstrækkeligt. I en undersøgelse af samme universitetsforelæsning holdt på dansk & på engelsk viste at: a) det faglige indhold og niveau faldt, b) Tvivlsspørgsmål stilles ikke, c) anekdoter, humor, sammenligninger udelades, d) forelæseren er upersonlig og kedelig e) forelæser bruger al tiden på at forklare de manglende ord og begreber, så forelæsningen bliver en lang forgrenet ustruktureret og kedelig forestilling. Og engelsk og dansk har endda meget til fælles - afstanden er meget større med latinske og mellemøstlige sprog.
Den konstante lancering af ideen om parallelsamfund er kontraproduktiv fordi det cementerer udstødelse og fastlåser monosproglighed.En beboer i Gellerup planen bemærkede, i den aktuelle debat, at der var færre i hendes omgangskreds der talte dansk nu end der tidligere havde været. Sprogtilegnelse er ikke et særskilt dansk integrations problem sådan som regeringspartierne, og senest Socialdemokraterne, har forsøgt at gøre det til. Det er et migrations vilkår, som aldrig er blevet forstået eller taget tilstrækkeligt alvorligt. Flere undersøgelser tyder på at systematisk sprogundervisning kan rette op på det, men ikke alle flygtninge indvandrere er blevet tilbudt denne undervisning og sparsom entusiasme fra myndighederne med at fastholde eleverne i frugtbare læringsmiljøer har bidraget til lave succesrater (5, 6). Jo længere der er mellem sprogstammer jo sværere er det at opnå en moderat sprogbeherskelse på andetsproget – dét er der heller ikke taget integrationspolitisk højde for med mere tid eller tilpasset sprogundervisning til visse sprog (7, 8). Succes med sprogundervisning blandt flygtninge er dog klart størst blandt flygtninge, der kommer fra en baggrund med højt uddannelsesniveau og fra større byer – sprogundervisning er et stangvare produkt rettet mod et uddannelsesniveau der ofte er for højt og socialt skævt ifht flertallet af flygtninge (9). De unge, og yngre midaldrende, migranter havde den største sprogtilegnelse, men kun hvis de havde en tydelig karriere foran sig (10).Sprogklassernes sammensætning og kollektive ambitions niveau har signifikant betydning for motivation og grad af sprogtilegnelse (11).
En lang række motivationsfaktorer i sprogundervisning mangler at blive undersøgt nærmere i integrations sammenhæng: Motivation for sprogtilegnelse er en kulturel konstruktion: man kan kollektivt danne en mening om at man KAN (skal?) tilegne sig et andet sprog eller det stik modsatte - og dét kan påvirke den enkeltes beslutningsproces og engagement – et forhold, der heller ikke udnyttes sprogpolitisk (4). Selv personlighedstyper har vist sig at have en betydning for hvordan og hvor meget sprog man tilegner sig (12). Vi er i Danmark markant dårligere til at løfte to-sprogede ikke-vestlige indvandrerbørn end to-sprogede vestlige indvandrerbørn. Dansk betragtes somet særligt svært sprog, at tilegne sig, danskere taler utydeligt og udtaler ordene forkert og fjerner endelser. Danske børn har desuden en forsinket sprogudvikling i forhold til de andre skandinaviske sprog og man mener det skyldes en mere kompliceret fonetisk struktur der tager længere tid at lære der tager længere tid at lære end de andre nordiske sprog. For at lære et nyt sprog som voksen skal tre ting være opfyldt: det skal være meningsfyldt (dvs. ikke kun arbejdssprog som der står i den danske integrationslov), det skal være relevant og det må ikke medføre at man mister for meget af sin identitet. Man lærer bedst andetsprog EFTER man har lært modersmål og INDEN man er 15 år gammel. Danskere er besatte af udtale og af om sproget fungerer strengt forudsigeligt (ellers "forstyrrer" det) - dét er også et fokus i sprog undervisningen....MEN eleverne derimod siger det hæmmer indlæring. Danskere tilegner personer, der taler med accent, negative personlighedstræk - og flertallet af dem, der taler med accent bekræfter det.
Danskere har et tydeligt sprogligt hierarki med Dansk øverst, dernæst engelsk, tysk og fransk mens Mellemøstlige sprog ligger allernederst og som indvandrer er det er vigtigt at tale så tæt på rigsdansk som muligt. Social afstand skaber negative dårlige sproglærings miljøer hvis: a) det ene sprog er forbundet med magt/dominans, b) kulturer opfattes som forskelligartede eller c) der er en negativ forhåndsforståelse/mange åbenlyse fordomme. Engelsk opfattes som et hospitable language (et gæstfrit sprog), dvs et sprog som kan tales på mange måder uden at det vækker anstød, fører til latterliggøres eller til udelukkelse fra fællesskaber. Dansk er et ugæstfrit sprogSprogindlæring forudsætter en vis kulturel "fascination" og det kræver en tydelig umiddelbar gevinst at tilegne sig et sprog, der ligger meget langt fra ens egen sprogstamme. To-sprogethed kan føre til en reduceret sproglig styrke i nogle begrebs domæner og modersmålest ordstillinger mixes med andetsproget så man ender med to sprog der fremtræder "halvgode"- eller at det ene sprog "visner hen". Det kræver helt specielle kompetencer at undervise analfabeter i dansk sprog - ofte har de skolerelaterede nederlag/psykiske traumer med sig, som eleverne ikke ønsker at gentage/genopleve. Danskere / skandinaver er sprogligt megalomane (og monogame) og forstår ikke at de selv er med til at skabe unødvendige sproglige sammenstød med udlændinge.
Udlændinge oplever meget hyppigt sproglige sammenstød og det fratager dem med tiden lysten til at tale dansk. Danskere mener måske de selv er dygtige til fremmedsprog, men det mener andre ikke. Det engelsk vi taler er forsimplet, upræcist og har for lav faglig præcision. Man internationale virksomheder slås med at medarbejdere samles i hver deres små sprogklynger. Selvom vi mener vores engelske er "tilstrækkeligt" er det i realiteten helt utilstrækkeligt. I en undersøgelse af samme universitetsforelæsning holdt på dansk & på engelsk viste at: a) det faglige indhold og niveau faldt, b) Tvivlsspørgsmål stilles ikke, c) anekdoter, humor, sammenligninger udelades, d) forelæseren er upersonlig og kedelig e) forelæser bruger al tiden på at forklare de manglende ord og begreber, så forelæsningen bliver en lang forgrenet ustruktureret og kedelig forestilling. Og engelsk og dansk har endda meget til fælles - afstanden er meget større med latinske og mellemøstlige sprog.
Og når man taler om sprog og integration, så er der kæmpe
stor forskel på om man er socio-kulturelt integreret eller socio-økonomisk
integreret ifht at tilegne sig det danske sprog (6).
Danskere ved ikke engang hvad de mener når de siger ”integration”, for vi
tænker arbejdsintegration, men det er den socio-kulturelle integration der
virker bedst på sprogtilegnelsen – desværre kræver den socio-kulturelle
integration at danskerne yder en aktiv indsats – og dét gider vi ikke. Så
hellere sprog-bashe med spredehagl. Det er i øvrigt et lovmæssigt krav at
sprogskolerne skal lære flygtninge ”erhvervs dansk”, mens det i virkeligheden er
”social dansk” OG ”sygdoms dansk” de har brug for. I
Danmark svigtede vi politisk og socialt en hel generation af unge ”fremmedarbejdere”
fra Tyrkiet, der steg ud af flyveren fra Istanbul og begyndte at gøre rent
næste morgen indtil de blev fyret som 55 årige, uden sprog, venner eller mening
med livet (13). Der var ikke én eneste politiker der gøede af deres
arbejdskraft, men nu er der 90 mandater i folketinget der står i kø for at
skælde dem ud over at de ikke kan tale dansk hos lægen. Uværdigt, ureflekteret
og skammelig opportunisme.
Generelt har vi socialpolitisk svigtet migrantkvinder: I familier med børn har indvandrerkvinderne betydeligt mindre chance for lære andetsproget (f.eks. dansk), mens det ikke har nogen betydning for mændene (14). Man har ikke formået at indse at stort set alle etniske grupper slås med sprogtilegnelse: effekterne af sprogfærdigheder, social støtte, økonomisk stabilitet og forventninger til og tilfredshed med livet i modtagerlandet påvirker integrations stress og dermed indlæring. Sprogproblemer og barrierer for adgang til uddannelse, beskæftigelsesmuligheder og til sundhedsvæsnet forårsager demotivation, lavt selvværd og indlæringsvanskeligheder i alle etniske grupper (15). Depression og arbejdsløshed forhindrer sprogtilegnelse (16). Krigstraumer, Post Traumatisk Stress Syndrom og tilsvarende tilstande påvirker direkte hukommelse, koncentration og indlæringsevne, især sprogindlæring – et kæmpe problem som der aldrig er blevet taget højde for social-, sundheds- eller integrationspolitisk (17-19).
Generelt har vi socialpolitisk svigtet migrantkvinder: I familier med børn har indvandrerkvinderne betydeligt mindre chance for lære andetsproget (f.eks. dansk), mens det ikke har nogen betydning for mændene (14). Man har ikke formået at indse at stort set alle etniske grupper slås med sprogtilegnelse: effekterne af sprogfærdigheder, social støtte, økonomisk stabilitet og forventninger til og tilfredshed med livet i modtagerlandet påvirker integrations stress og dermed indlæring. Sprogproblemer og barrierer for adgang til uddannelse, beskæftigelsesmuligheder og til sundhedsvæsnet forårsager demotivation, lavt selvværd og indlæringsvanskeligheder i alle etniske grupper (15). Depression og arbejdsløshed forhindrer sprogtilegnelse (16). Krigstraumer, Post Traumatisk Stress Syndrom og tilsvarende tilstande påvirker direkte hukommelse, koncentration og indlæringsevne, især sprogindlæring – et kæmpe problem som der aldrig er blevet taget højde for social-, sundheds- eller integrationspolitisk (17-19).
Kære politikere. I ved simpelthen ikke nok om sprog og
integration. Og i har en påfaldende berøringsangst for faglig viden på området.
Men I og Jeres embedsmænd har ikke viden nok til denne type detaillovgivning om
sprog, sprogtilegnelse og integration. Vi skal have en samtale om sprog baseret
på viden – sundhedsvæsnet er ikke en værdipolitisk kampplads. Jeres argumenter
er ikke bidrag til en kvalificeret samtale: værdier kan man slå hinanden med,
men de flytter ikke noget. Men en samtale om hvad problemet er, hvilken viden
vi har kan kobles med værdier – men det kræver at I lægger pisken og starter på
en samtale med fagfolk og med dem det handler om: flygtninge, arbejdsmigranter,
familiesammenførte og deres efterkommere. I 2015 blev 44,2 % af ikkevestlige
elever i de københavnske børnehaveklasser bedømt til enten at have "behov for en omfattende
sprogstimulerende indsats" eller "behov for ekstra
sprogstimulering". Kære politikere i misser pointen og taber de gode
muligheder på gulvet. I må tilbage på skolebænken og imens skal i holde Jer fra
lægens og patientens eneste værktøj: sproget. Integration og sprogtilegnelse er
ikke let. Det kræver ambitioner og det kræver at man forstår hvad problemerne,
barriererne, økonomien, opholdstilladelsen og lovgivningen betyder. Hvis pisken
kommer før guleroden, så når guleroden at visne ind og den smager kun af blod. Vis
at I er ambitiøse fremsynede politikere i stedet for at piske en død hest. Jeg
plejer at sige til de lægestuderende at to monologer ikke er en samtale.
Kilder
1. Bauböck R, Tripkovic M.
The Integration of Migrants and Refugees. EUI Forum on Migration, Citizenship,
and Demography. Florence: European University Institute, Robert Schuman Centre
for Advanced Studies. 2017.
2. Van
Tubergen F, Kalmijn M. Destination-language proficiency in cross-national
perspective: A study of immigrant groups in nine western countries. American
Journal of Sociology. 2005;110(5):1412-57.
3. Taylor
D, Meynard R, Rhéault E. Threat to ethnic identity and second language
learning. Dans, H. Giles (Ed.), language, Ethnicity and Intergroup Relations
(pp. 98-118). London: Academic Press; 1977.
4. Gardner
RC. Motivation and second language acquisition. 2007.
5. Hoehne
J, Michalowski I. Long‐Term Effects of Language Course Timing on Language
Acquisition and Social Contacts: Turkish and Moroccan Immigrants in Western
Europe. International Migration Review. 2016;50(1):133-62.
6. Jasinskaja‐Lahti
I. Long‐term immigrant adaptation: Eight‐year follow‐up study among immigrants
from Russia and Estonia living in Finland. International Journal of Psychology.
2008;43(1):6-18.
7. Chiswick
BR, Miller PW. Linguistic distance: A quantitative measure of the distance
between English and other languages. Journal of Multilingual and Multicultural
Development. 2005;26(1):1-11.
8. Chiswick
BR, Miller PW. A model of destination-language acquisition: Application to male
immigrants in Canada. Demography. 2001;38(3):391-409.
9. Kristen
C, Mühlau P, Schacht D. Language acquisition of recently arrived immigrants in
England, Germany, Ireland, and the Netherlands. Ethnicities.
2016;16(2):180-212.
10. Remennick
L. Language acquisition, ethnicity and social integration among former Soviet
immigrants of the 1990s in Israel. Ethnic and Racial Studies.
2004;27(3):431-54.
11. Sprietsma
M, Pfeil L. Peer effects in language training for migrants. 2015.
12. Osorio
Naves MI, Quant Alvarenga LM. Correlation between personality types and english
proficiency among the students of “Didactica III” in their 6th semester of
academic year 2012 of the Licenciatura En Idioma Ingles Opción Enseñanza, at
Universidad de El Salvador: Universidad de El Salvador; 2013.
13. Liversage
A. Life below aLanguage threshold'? Stories of Turkish marriage migrant women
in Denmark. European journal of women's studies. 2009;16(3):229-47.
14. Chiswick
BR, Lee YL, Miller PW. Family matters: the role of the family in immigrants'
destination language acquisition. Journal of Population Economics.
2005;18(4):631-47.
15. Hauck
FR, Lo E, Maxwell A, Reynolds PP. Factors influencing the acculturation of
Burmese, Bhutanese, and Iraqi refugees into American society: Cross-cultural
comparisons. Journal of Immigrant & Refugee Studies. 2014;12(3):331-52.
16. Beiser
M, Hou F. Language acquisition, unemployment and depressive disorder among
Southeast Asian refugees: a 10-year study. Social science & medicine.
2001;53(10):1321-34.
17. Sodemann
M. Det du ikke ved får patienten ondt af. Om flygtningetilværelsens og eksilets
grundvilkår af betydning for sygdom og helbred. Odense Universitetshospital:
Indvandrermedicinsk klinik; 2014.
18. Sodemann
M. Undersøgelse af misforståede symptomer, alvorlige fejlopfattelser og
utilsigtede hændelser involverende etniske minoritetspatienter med
sprogbarrierer. Hyppige udfordringer for patientsikkerheden ved sprogbarrierer.
Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital; 2017.
19. Sodemann M. PTSD påvirker sprogindlæring.
Indvandrermedicinsk Klinik: Odense Universitetshospital; 2014.
