Nogle vil mene at der
altid vil være ulighed selvom man afskaffer fattigdom og at vi ikke skal
forvente os meget effekt af at udligne den ulige adgang til sundhed. Det lyder
jo besnærende i al sin enkelhed og tager jo i den grad brodden ud af ligheds debatten - hvis det er rigtigt.
Heldigvis er der intet der taler for at det er rigtigt.
Tværtimod er der oceaner af videnskab der viser det stik modsatte og stort set
ingen viden der støtter at der ikke skulle være mening i at udligne ulighed i sundhed.
Der er flere videnskabeligt funderede grunde til at fokusere
på at ændre vilkårene for de fattige og uudannede: 1) De fleste sundhedstilbud
virker bedst i denne gruppe, 2) uddannelse og velfærd medfører mere hensigtsmæssig
sundheds adfærd, 3) Veluddannede får bedre sundhedsinformation end andre og 4) De
største dræbere såsom rygning, alkohol, ulykker og misbrug er stærkt relateret
til lav uddannelse og lav social status.
At være ikke-ryger med normal kropsvægt og alkoholforbrug
under 21 genstande om ugen er ikke alene udtryk for at man er veluddannet og
rig, men lige så meget udtryk for at man tilhører et socialt netværk hvor det
er en del af kulturen i segmentet at man passer på sig selv og sin krop og
måske endda løber en maraton af og til. Sundhedsinformation løber hurtigt og
let i dette segment – det er et normalt samtaleemne. I andre segmenter derimod
er sundhed, forebyggelse og egenomsorg ikke en del af kulturen.
I Afrika gifter veluddannede kvinder sig med rige mænd, de
går længere med deres syge barn for at finde en læge, de søger hjælp flere
steder når de har helbredsproblemer, de har et bedre socialt netværk, de bruger
oftere prævention og de har lettere ved at tilpasse sig nye sundhedstiltag end
deres mindre uddannede medsøstre. Sådan er det i Afrika og sådan er det i
Danmark. Med uddannelse følger adgang til et segment med velfærd, større
netværk og til et moderne informations flow som andre ikke har del i.
Fattige og uudannede tvinges til fattige valg når det gælder
sundhed: den information der ville sætte dem i stand til at tage et fornuftigt
valg har de ikke adgang til. Der er flere undersøgelser der bekræfter at indhold
og kvalitet i sundhedsinformation afhænger af hvem der informerer hvem. Bedst
kontakt og bedst information opnås hvis patient og læge er af samme alder og køn.
På samme måde modtages information med større effekt hvis patient og læge
tilhører samme etniske gruppe eller samme uddannelsesniveau. Problemet er at vi
med den skriftlige og verbale måde vi tilbyder sundhedsinformation på udelukker
en del af befolkningen fra at få skræddersyet information.
En svensk sundhedsperson udtrykte den danske holdning meget
klart: ”Hvorfor er det at I danskere altid venter til der er tale om en katastrofe
før i gør noget ved sundhedsproblemer?”. Og det er jo det der er hele humlen
ved den danske lighedsorienterede sundhedsmodel. Vi antager at hele
befolkningen har gået 10 år i skole, løbende tilegner sig ny information og at
de har en klar strategi for et langt sundt liv. Vi antager også at hvis man
ikke følger de officielle sundhedsråd, så har man aktivt fravalgt dem og er
derfor selv ude om det. Det giver en svær social slagside hvor de fattige og
uudannede igen og igen tager fattige og forkerte valg i forhold til andre alene
fordi de ikke har den information de skal bruge og fordi de ikke bevæger sig i
det segment hvor man automatisk forsøger at leve et sundt liv.
Så længe de ikke brokker sig tror sundhedssystemet at alt er
godt – de kan jo frit vælge at bruge sundhedssystemet, tror vi. Intet nyt er
godt nyt, indtil katastrofen indtræder med en voldsom oversygelighed og
overdødelighed i marginaliserede grupper som uddannede, fattige og
flygtninge/indvandrere. Vi har valgt et sundhedssystem uden sikkerhedsnet og
systemet ændrer først strategi når patientgrupper falder igennem nettet. Det er
ikke forebyggelse og det er ikke ligheds skabende. Vi har al den viden der skal
til for at udjævne den ulige adgang til sundhed og for et fokus på dem der ikke
har et sikkerhedsnet: de uudannede og de fattige. Det
der nu skal til er høj moral og god vilje – også blandt meningsdannere. Socialt
udsatte skal kunne tage de samme fornuftige valg som os andre. Alt andet er et
fattigt valg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar