Skoledagen er blevet længere i den danske folkeskole, så vores
børn kan klare sig bedre i en globaliseret verden, hvor kinesere, sydafrikanere
og brasilianere stiller de kommende voksne overfor uvante multikulturelle udfordringer.
Men nu tyder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder: ulighed
i sundhed, på at de voksne allerede ér multikulturelt udfordrede.
Undersøgelserne bag rapporten beskriver de mangfoldige udfordringer det danske
sundhedsvæsen, her almen praksis, har i mødet med indvandrerpatienter.
Rapporten kommer med en lang række anbefalinger, der har karakter af lektier
til danske regioner. Hvis danske regioner skal have en chance for at nå alle
lektierne har de behov for en lektie cafe – den kommer her, med hjælp til
rapportens anbefalinger:
IDENTIFIKATION AF SÆRLIGE SYGDOMME
Rapporten anbefaler: Det
er væsentligt, at det sikres, at de praktiserende læger har kendskab til,
hvilke sygdomme der særligt forekommer hos bestemte etniske grupper, og hvilke
symptomer de skal være opmærksomme på. Instituttet anbefaler, at der udarbejdes
en udførlig vejledning for
praktiserende læger, der beskriver, hvilke udfordringer af helbredsmæssig
karakter lægen bør være opmærksom på i kontakten med flygtninge og
familiesammenførte fra ikke-vestlige lande. Vejledningen skal opdateres løbende.
Forslag: foreslå at et lille udvalg beder speciale selskaberne udarbejde lister
med særlige symptomer og sygdomme man skal være opmærksom på. Det vil også være
en god ide at foreslå at undervisningen i etniske minoriteters sundhed øges fra
2 til 4 timer på speciale uddannelsen.
HELBREDSMÆSSIG VURDERING
Kommunerne har siden
den 1. juli 2013 skullet tilbyde alle nyankomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering hos en læge.
Tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering retter sig ikke mod familiesammenførte
til andre end flygtninge.
Instituttet
anbefaler, at det undersøges, om andre familiesammenførte end
familiesammenførte til flygtninge også har behov for en helbredsundersøgelse.
Forslag: foreslå at de
praktiserende læger kan vælge at helbredsvurdere andre flygtninge/indvandrer
patienter hvis det skønnes relevant – evt. med begrundelse.
PTSD – SKÆRPET OPMÆRKSOMHED
Mennesker, der har
været udsat for tortur, er ofte forbeholdne i forhold til at dele deres
erfaringer med andre – herunder den praktiserede læge. Samtidig viser
undersøgelser, at praktiserende læger ofte er tilbageholdne med at indlede
samtaler om traumatiske oplevelser i relation til situationen i en flygtnings
hjemland, flugten og livet i eksil. Det betyder, at en del patienter med
flygtningebaggrund ikke får den behandling, de burde. PTSD kan endvidere
påvirke patientens beskrivelse af sine symptomer og interaktionen med lægen.
Instituttet
anbefaler, at det sikres, at praktiserende læger har en skærpet opmærksomhed på
at identificere behandlingskrævende traumer hos etniske minoritetspatienter med
flygtningebaggrund.
Forslag: Foreslå efteruddannelsesprogram for de
praktiserende læger sådan som det har været gjort i Region Syddanmark. En
særlig praksis konsulent på området er også vigtigt at nævne. Det vil igen være en
god ide at foreslå at undervisningen i etniske minoriteters sundhed øges fra 2
til 4 timer på speciale uddannelsen.
EFTERSPØRGSEL EFTER KURSER
Epinion har for
Institut for Menneskerettigheder gennemført en repræsentativ web-survey blandt
praktiserende læger i Danmark. Lægerne er blandt andet blevet spurgt, om de
oplever særlige udfordringer i forhold til behandling af deres patienter med
etnisk minoritetsbaggrund ud over eventuelle sproglige barrierer. Det fremgår
af svarene, at de adspurgte læger især oplever udfordringer i forhold til, at
konsultationerne kan være tidkrævende (68 %), og at det kan være vanskeligt at
vurdere patientens symptomer (54 %). I undersøgelsen har lægerne også haft
mulighed for at notere, hvilke kursustilbud i udredning og behandling af
patienter med etnisk minoritetsbaggrund, de savner (åbent svar). Det mest
efterspurgte er en generel indføring i behandling af etniske
minoritetspatienter – især hvad angår sygdomsforståelse og
behandlingsprincipper i andre kulturer.
Instituttet
anbefaler, at regionernes kvalitets-og efteruddannelsesudvalg undersøger den
nøjagtige efterspørgsel efter kursustilbud i udredning og behandling af sårbare
patienter med etnisk minoritetsbaggrund blandt de praktiserende læger og tilbyder
lægerne de relevante moduler.
Forslag: her skal der bare henvises til de forrige svar: vejledninger,
uddannelse og praksiskonsulent.
HENVISNINGSMULIGHEDER VED KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER
Ifølge sundhedsfaglige
eksperter har patienter på Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense
Universitetshospital (OUH) ofte boet i Danmark i mere end 10 år. Systemet har
’tabt’ dem efter integrationsperioden. De er ofte meget dårligt udredte –
hvilket også gælder dem, der ankom som asylansøgere. Fra begyndelsen har de
været ressourcesvage og har ikke fået tilstrækkelig støtte. På
Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense Universitetshospital (OUH) og på
Hvidovre Hospital har man specialiseret sig i etniske minoriteters sundhed og
de særlige forhold, der i en række tilfælde knytter sig hertil. Tilmed fungerer
klinikkerne som særlige videnscentre. I Region Syddanmark undervises alle
sundhedsansatte i etniske minoriteters sundhed, og alle studerende på social og
sundhedsuddannelser (universitet og professionshøjskoler) modtager systematisk
klinisk baseret undervisning i etniske minoriteters sundhed af personale fra
IMK. Af den repræsentative web-survey blandt
praktiserende læger i Danmark fremgår det, at en forholdsvis stor andel af de
praktiserende læger (46 %) savner henvisningsmuligheder for etniske
minoritetspatienter med komplekse problemstillinger.
Instituttet
anbefaler, at alle regioner i en overgangsfase etablerer tilbud svarende til
Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) på Odense Universitetshospital (OUH) og på
Hvidovre Hospital. Og at praktiserende læger – samt andre centrale aktører –
bliver informeret om, hvad klinikkerne kan tilbyde, samt hvilke muligheder der
er for at henvise patienter og/ eller sparre med det personale, der er
tilknyttet disse klinikker. Målet er, at det
generelle sundhedsvæsen får tilført viden og kompetencer, så gruppen af etniske
minoritetspatienter med særlige komplekse behov bliver tilbudt den rette
behandling.
Forslag: Det er lige til: der findes to klinikker allerede og det står de
resterende regioner frit for at kopiere modellerne. Foreslå at de eksisterende
klinikker kan hjælpe Jer med træningen – det vil de sikkert gerne. Hvis I vil
have 12 så foreslå at der etableres et nationalt kompetencecenter der kan
støtte og vejlede Jer i processen og supervisionen.
PATIENTSIKKERHED
Det fremgår af
rapporten, at adgangen til kvalificerede, uddannede tolke er begrænset.
Imidlertid er adgang til – og brug af – kvalificeret tolkebistand et vigtigt
element i at sikre, at kommunikationen mellem en ikke-dansktalende patient og
den sundhedsprofessionelle er fyldestgørende. Adgang til og brug af
kvalificeret tolkebistand kan have en afgørende betydning i forhold til
patientsikkerhed. Patientsikkerhed handler blandt andet om at forebygge, at der
sker fejl og skader, når patienter bliver behandlet eller på anden måde er i
kontakt med sundhedsvæsenet. Sundhedsloven beskriver disse fejl og skader som
utilsigtede hændelser. Et fagligt ujævnt niveau blandt professionelle tolke i
Danmark kan have konsekvenser for patientsikkerheden på grund af mangelfuld
kommunikation og misforståelser.
Instituttet
anbefaler, at der gennemføres en systematisk undersøgelse af omfanget og
karakteren af utilsigtede hændelser, lægefejl, medicinfejl, komplikationer og
alvorlige bivirkninger mv. i forhold til patienter med etnisk
minoritetsbaggrund med det formål fremadrettet at forhindre og forebygge mod
eventuelle systematiske fejl.
Forslag: Her må I virkelig være omhyggelige. Foreslå
at i først omgang laves audit studier af hvor, hvornår og hvordan fejl og
komplikationer opstår og hvorfor de ikke anmeldes. Når I har det på plads vil
der være behov for uddannelse og det vil her være smart at nævne at I nu vil
udrulle videotolkesystemet så patientsikkerheden kan genoprettes.
LÆGENS ANSVAR
De praktiserende læger
(og andre læger i øvrigt) skal være opmærksomme på, at de har et ansvar for at
sikre, at der rekvireres tolkebistand, når det er nødvendigt af hensyn til
behandlingen. Der skal anvendes tolk, hvis det er påkrævet for, at lægen kan
leve op til professionsnormen og efterleve sundhedslovens regler om informeret
samtykke. Færdigheder i anvendelse af tolke er i den sammenhæng centrale for
lægen. Her viser rapporten, at en forholdsvis stor andel af de praktiserende
læger vurderer, at de gennem deres uddannelse ikke har fået tilstrækkelig
træning i brug af tolke. I web-surveyen er lægerne blandt andet blevet spurgt,
om de vurderer, at de gennem deres uddannelse har fået tilstrækkelig træning i
brug af tolke.
Instituttet
anbefaler, at regionernes kvalitets-og efteruddannelsesudvalg tilbyder de
praktiserende læger relevant efteruddannelse for at sikre, at læger i almen
praksis er klædt tilstrækkeligt på til at kunne vurdere, hvornår der bør anvendes
tolk samt hvordan.
Forslag: her giver svaret sig selv. I skal bare sørge for at uddannelsen
i foreslår ovenfor kommer på plads bl.a. gennem et nationalt kompetencecenter,
der kan støtte regionerne i opgaven.
Så er der frikvarter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar