Høringssvar revision af udlændinge loven
januar 2016
4. § 8, stk. 4, 1.
pkt.”
lægges vægt på udlændingenes mulighed for
at slå rod i Danmark og få glæde af
opholdstilladelsen….”
–
man skal være opmærksom på at der her lægges usædvanligt værdiladede og
subjektive kriterier ind i loven. Der er ingen juridisk præcision eller
videnskabelig evidens der kan støtte en beslutningsproces på så vage begreber.
Man giver indtryk af at der, i forhold til et sikkert og godt liv i Danmark, er
en objektiv nytteværdi ved bestemte socio-økonomiske, uddannelsesmæssige og
sproglige kompetencer. Der oftest være et modsætningsforhold mellem flygtninges
behov for tryghed og beskyttelse og så modtagerlandets nytte behov – det er
ikke i overensstemmelse med flygtninge begreber at man på denne måde specifikt
udelukker de mest sårbare flygtninge. Det er et afgørende paradigme skifte at
flygtninge skal kunne læse, regne og på forhånd besidde (værdiladede og upræcise-)
egenskaber.
2.1.1. Midlertidig
beskyttelsesstatus
Der er ikke sat øvre tidsgrænse på hvor
længe man kan have midlertidig beskyttelsesstatus. Med automatikken kan
flygtningen reelt ikke vide om de må blive i Danmark før de får beskeden.
En midlertidig opholdsstatus er
de-motiverende og kan ved efterfølgende fast ophold, integration umulig- det er
næppe hensigten. Vi har eksempler på hele familier der har været på midlertidigt
ophold i over 12 år – det er en næsten umulig opgave at samle op efterfølgende.
Området er generelt meget dårligt belyst og en stramning på dette område kan kun
forværre det aktuelle billede med alvorlige omkostninger for den enkelte, deres
familier og for den kommune de er bosat i.
Flygtninge med krigs/tortur traumer er i
høj risiko for at udvikle kroniske psykiske forandringer hvis de udsættes for
usikkerhed, meningsløshed og skrappe krav om sprog, uddannelse etc.
Re-traumatisering er hyppigt årsag til at flygtninge går i stå i integrationsprocessen
og falder ud af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En uklar fremtid i
Danmark er ofte netop årsagen til at nogle flygtninge fastholdes i en tilstand
med nedsat koncentrationsevne og påvirket hukommelse. Det er næppe hensigten
med lovgivningen.
Stramninger på dette område har omfattende
men skjulte konsekvenser som tydeligvis ikke inddrages i loven og det anbefales
at der iværksættes en undersøgelse af langtidskonsekvenserne af successive
forlængelser af midlertidigt.
2.1.2.
Familiesammenføring til personer med midlertidigbeskyttelsesstatus
Intet social kontor kan slå en god
familie. Splittede flygtninge familier er udfordrede på så mange planer at det
truer integrationspotentialet og det optager store kognitive ressourcer –
ressourcer der er vigtige ifht. sprog, arbejde og uddannelse. Særligt
bekymrende er at det nu er muligt at adskille forældre og børn i mere end 3 år.
Bekymringer, angst og usikkerhed skaber helbredsmæssigt uklare tilstande der
belaster den enkelte flygtnings indlæringsevner, funktionsniveau og giver
anledning til massivt forbrug af sundhedsydelser og medicin. Traditionelle
familiemønstre opbrydes og fører til at børn vokser op i et uklart familiemiljø
med usikre forældreroller, tvetydige beslutningsprocesser og mistrivsel der
påvirker skolegang og holdning til livet i Danmark. Børn der vokser op uden
beslutningsstøtte med handlingslammede forældre har svært ved at indgå i
sociale relationer som voksne. Det er næppe meningen med flygtninges ophold i
Danmark.
Der er ingen tvivl om de umiddelbare
politiske bevæggrunde for ændringerne af udlændinge loven men der er en udbredt
mangel på viden om konsekvenserne på længere sigt af disse stramninger – dvs.
sociale ydelser, tabt skolegang, voksen effekter af negative oplevelser i
barndommen, medicin udgifter, akutte indlæggelser, kroniske sygdomme, re-traumatisering
af PTSD ofte etc. En Medicinsk teknologivurdering af patienter, henvist til
Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, påviser at de
samlede(sociale og sundhedsmæssige-) udgifter til splittede flygtninge familier på
lang sigt er betragtelige og at der, udover rent humant og samfundsmæssigt, er
gode økonomiske argumenter for at forsøge at forhindre netop flygtninge familiers
opløsning pga usikkerhed om opholdsgrundlag og efterladte familiemedlemmers
skæbne.
Også på dette punkt har stramninger omfattende
men skjulte konsekvenser som tydeligvis ikke inddrages i lovgrundlaget og det
anbefales at der iværksættes en undersøgelse af langtidskonsekvenserne af successive
forlængelser af midlertidigt.
3.4. Danskkundskaber
Flygtninge der er svært påvirkede af
Post Traumatisk Stress Syndrom har indlæringsvanskeligheder pga. ændret adgang
til hukommelse og koncentrationsbesvær samt hyppigt dissociation – disse flygtninge
vil have vanskeligheder ved at sidde i klasseværelser, tage beslutninger,
diskutere, indlære og gå til eksamen pga. deres i forvejen forhøjede alarm
beredskab. Det er bekymrende at lovgrundlaget ikke inddrager den omfattende
videnskab der eksisterer på dette område. Der er ingen tvivl om de umiddelbare
politiske bevæggrunde for ændringerne af udlændinge loven men på dette punkt er
lovens hensigt i modstrid med evidensen på sprogområdet – med denne stramning
vil endnu flere herboende flygtninge være udelukket fra at søge permanent
ophold alene pga. en krigsrelateret nedsat indlæringsevne. Det er meningsløst
og påfører den enkelte flygtning, deres familier, uddannelsesinstitutioner og
deres kommune enorme menneskelige og økonomiske omkostninger – udover at det
yderligere forstærker de øvrige de-motiverende effekter af loven. Lovens præmis
er uden sammenhæng med viden på området og den har så store socio-økonomiske effekter
at der bør laves en uafhængig undersøgelse af det reelle omfang.
De beregninger der er anført under pkt 11+12+13.
(De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlig etc.) er helt
utilstrækkelige og anlægger en til lejligheden afpasset snæver økonomisk vinkel
der ikke inddrager de faktiske udgifter i kommunerne, herunder langtidskonsekvenserne
for de børn der vokser op i disse familie, sygehusudgifter,
speciallægeundersøgelser, medicinudgifter etc..
Morten Sodemann
Professor i
Indvandrermedicin, Syddansk Universitet
Overlæge,
Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital
Ingen kommentarer:
Send en kommentar