Det er ikke ulighed i sundhed at man er mere syg når man er
firs år end når man er fyrre år, men det er ulighed i sundhed hvis man lever et
kortere liv fordi man har gået i skole mindre end 8 år i Danmark. Det er ikke
udtryk for ulighed at kvinder lettere får urinvejsinfektion end mænd men det er
udtryk for ulighed at patienter fra de laveste sociale klasser har en højere
dødelighed af kræft og hjertesygdomme selvom de har modtaget behandling i
Danmark. Det er ikke ulighed i sundhed at der er længere mellem de
praktiserende læger i Vestjylland end der er på Nørrebro, men det er ulighed i
sundhed at halvdelen af landets privat praktiserende speciallæger befinder sig
i Nordsjælland mens der er 15.000 borgere i Vollsmose i Odense der ikke har
lige og let adgang til en praktiserende læge – der er simpelthen ingen i
området. Blandt indvandrere er der ulighed i adgang til internettet: kun 35 %
af somaliske og tyrkiske indvandrere har adgang til nette mod 74 % af etniske
danske (Indvandreres
adgang til internettet). Under H1N1 epidemien blev det f.eks. klart at
mange indvandrere forgæves søger efter information i danske medier, men giver
op og derefter søger information via mindre pålidelige udenlandske medier (Indvandrere
ved for lidt om H1N1). Men selv med adgang til nettet, så er der en
snigende ulighed i adgang til og brug af web baseret sundhedsinformation (Etniske
minoriteters sundhed og Etniske
minoriteters brug af medier). I forlængelse af denne tendens opstår der
helt nye uligheder, der rammer hårdt blandt dem der hverken i virkeligheden
eller virtuelt har et passende morderne socialt netværk der kan hjælpe én på
rette vej(Facebook
netværks diagnoser). Alt imens vi euforisk kaster nye teknologier ind i
sundhedsfremme og bedre behandling så forstærkes den vidensmæssige isolation yderligere
af de 15 % af den danske befolkning der enten er fattige, lavt uddannede, bor i
et depriveret område (Ålborg
Øst) eller bare ikke har et socialt netværk (Ensomme
indvandrere og Den
Danske Sundhedsprofil). Ulighed i sundhed er ikke naturgivent eller en
bivirkning ved livet – det er udtryk for at forskelle i viden om og adgang til
forebyggelse, behandling, egenomsorg og efterbehandling holdes i live gennem
lovgivning, manglende rettidig omhu og folkevid, hvis det da ikke er en direkte
bevidst politisk tilstræbt ulighed (Folketinget:
drøftelse af tolkeloven)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar