Høringssvar
vedr. ændring af sundhedsloven (egenbetaling af tolk)
Ad gebyr på tolkebistand til personer bosat i Danmark
mere end 3 år
Der henvises til de af Indvandrermedicinsk klinik udgivne
rapporter om sprog, helbred og fejl som følge af manglende tolkeanvendelse:
Undersøgelse af misforståede
symptomer, alvorlige fejlopfattelser og utilsigtede hændelser involverende
etniske minoritetspatienter med sprogbarrierer. Hyppige udfordringer for patientsikkerheden
ved sprogbarrierer: http://www.ouh.dk/dwn620950
Rapport fra Indvandrermedicinsk
klinik om tolkelovens præmisser og sundhedsmæssige konsekvenser (2010): http://ouh.dk/dwn148108
Rapport om fejl i medicinbrug
blandt etniske minoriteter pga. sprogbarrierer: http://ouh.dk/dwn310396
Rapport om tolkes erfaringer med
manglende eller forkert brug af tolke i sundhedsvæsnet: http://ouh.dk/dwn130466
Rapport om kliniske erfaringer
med diagnoseforsinkelser, patientfejl og bivirkninger som følge af manglende
tolkebrug (og manglende lægekompetencer): http://ouh.dk/dwn428043
Derudover henvises til en lang række af indlæg i medierne om
forsøget med tolke gebyr i 2010-2011, der førte til at det blev afskaffet pga.
meget store administrative og menneskelige omkostninger:
Traumeramte mister deres danske
sprog. Jeanette Ringkøbing. Politiken 20.august 2009
Tolk? Det kan du selv være.
Morten Sodemann. Jyllands-Posten 1. september 2009
Besparelser på tolke kan koste
liv. Emil Rotbøl. Information 1. november 2010
Læger er oprørte over gebyr på
tolkebistand. Annette Bredmose 28. februar 2011
Tolkeloven er en jagtlov. Morten
Sodemann. Politiken 8. marts 2011
Tolkeloven strider mod
lægeløftet. Morten Sodemann. Information 16.marts 2011
De kunne have spurgt os. Ina
Kjøgx. Week-end Avisen 8. april 2011
Kronik: velkommen til en
sundhedsskadelig lov. Morten Sodemann. Politiken 1. juni 2011
En lille lov med stor negativ
effekt. Morten Sodemann. Jyllands-Posten 5. juni 2011
Tolkeloven skaber ulighed. Morten
Sodemann. Jyllands-Posten 11. august 2011
Sygehusdirektør: Sygehusene taber
tid og penge på tolke-lov. DR 14. september: https://www.dr.dk/arkivP4/Aarhus/Nyheder/Valg/2011/09/14/073330.htm
Tolke-regninger er tidsrøvere. DR
14. september: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/tolke-regninger-er-tidsrovere
TOLKEGEBYR: Katastrofal tolkelov
afskaffes - men af forkerte grunde. Morten Sodemann 21. oktober 2011
Endelig henvises til aktuelle medieomtaler af tolke gebyr:
Tolkegebyr: første tolkelov var
en katastrofe. Gudrun Marie Schmidt Politiken: https://politiken.dk/indland/art6292255/F%C3%B8rste-lov-fra-2010-var-%C2%BBen-katastrofe%C2%AB-og-blev-hurtig-droppet-igen
Udlændinge skal selv betale for
tolk hos lægen. Gudrun Marie Schmidt: https://politiken.dk/indland/art6292253/Udl%C3%A6ndinge-skal-selv-betale-for-tolk-hos-l%C3%A6gen
Overlæge: Regeringens gebyr på
tolkning for flygtninge rammer de svageste hårdest. Morten Sodemann. Kristeligt
Dagblad 10. januar 2018. https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/regeringens-gebyr-paa-tolkning-flygtninge-rammer-de-svageste-haardest.-sundhedsvaesenet-boer
Sidste gang var
grænsen for gebyr på tolkebistand 7 års ophold. Der var dengang mange der
stadig havde brug for tolk. Der er intet der er ændret i situationen ifht.
2011, så 3 års grænse vil mangedoble de problemer der var ved gebyret i 2011.
Med baggrund i
erfaringer fra sidste gang der var et gebyr på tolkning som blev stoppet pga.
a) kritik fra sygehusledelserne over at administrationen var for dyr og b)
lægerne druknede i anmodninger om lægeerklæringer for at blive undtaget for
gebyr. Hvis samtlige patienter med fysiske eller psykiske handicap eller
funktionstab skal have en lægeerklæring bryder systemet sammen inden ganske få
uger.
Hvem har
ansvaret hvis en patient ikke har råd til tolk men lægeligt har brug for tolk
(informeret samtykke, information før operation, behandlingsvalg, intensiv
behandling, bevidstløse, børn, psykisk syge etc.)?
Kronisk syge
patienter har mange lægebesøg og sygehusaftaler. Erfaringen fra sidst der var
tolkegebyr er at disse patienter rammes økonomisk særligt hårdt – med
kontanthjælpsloftet er de i realiteten ude af stand til at betale tolkegebyr.
Denne gruppe patienter/borgere rammes af et meget uheldigt økonomisk samspil.
Sidste gang
begyndte der at komme klager fra patienterne over at de ikke ville betale fordi
1) tolken var for dårlig, 2) lægesamtalen var dårlig (kritik af lægen) og 3)
for lidt tid med lægen (høj pris for 3 min samtale), 4) de ikke selv kunne
bestemme hvilken dialekt eller kvalitet tolk når der var brugerbetaling, 5)
sygehusenes registrering var af så dårlig kvalitet at patienter fik regninger
på samtaler der ikke var udført eller udført på en forkert dato/afdeling etc.
I en ny undersøgelse blandt alle arabiske tolke i
sundhedsvæsnet påviste Indvandrermedicinsk klinik at 40 % af tolkene havde
utilstrækkelige sprogkompetencer på ét eller begge sprog. Det er næppe
tilrådeligt at regionerne afkræver gebyr for tolkning der med stor sandsynlighed
er af suboptimal kvalitet. (Se: Itani, Sodemann et al: Language Skills
and Level of Experience among Arabic-Speaking Healthcare Interpreters in Denmark;
an Explorative Study. Diversity
and Equality in Health and Care (2017) 14(6): 283-289)
Et særligt
administrativt kaos var knyttet til de mange sygehusaftaler der blev flyttet af
sygehuset men uden at tolken blev afbestilt – det medførte regninger på
tolkebistand og medvirkede til at skabe dyb mistillid til gebyr systemet blandt
patienterne. Tolkegebyret blev afskaffet i 2011 fordi sygehusejerne fandt loven
var en tidsrøver og ikke stod mål med dens skjulte politiske hensigt.
Der er
overbevisende evidens for at PTSD påvirker sprogindlæring (og aflæring) jvnf http://ouh.dk/dwn395300 - hvordan tænker
ministeren at tolkegebyret vil påvirke krigsofre og torturoverlevere med f.eks.
sukkersyge?
Der er stadig
patienter og ansatte i sundhedsvæsnet, der mener der er et tolkegebyr (siden
2011) og derfor 1) ikke anvender tolk eller 2) altid medbringer egen tolk
(typisk deres børn). Et gebyr har utilsigtede langtidskonsekvenser som på ingen
måde står mål med den beskedne symbolpolitiske effekt af et tolkegebyr.
Institut for
menneskerettigheder dokumenterede i en stor undersøgelse blandt praktiserende
læger at man i stor stil anvender børnetolke når der ikke er bestilt tolk: https://menneskeret.dk/udgivelser/lige-adgang-sundhed-analyse-praktiserende-laegers-moede-patienter-etnisk
Der er ingen studier der påviser at flygtninge kan lære
dansk på 3 år (eller 7 år). Derimod er der solid evidens for at psykiske
traumer, psykisk sygdom, handicap, kronisk sygdom og PTSD påvirker hukommelse,
koncentrationsevne og sprogindlæring. Der er derfor intet fagligt belæg for at
fastlægge en tidsgrænse for hvornår flygtninge ”bør” have lært dansk. En sådan
grænse vil være stigmatiserende og presse en meget sårbar gruppe af patienter
ud i en lægeligt uforsvarlig situation som på sigt vil blive uforholdsmæssig
dyr at behandle. En menneskelig og økonomisk pris som på ingen måder står mål
med et meget sparsomt og kortsigtet symbolsk politisk udbytte.
Patientsikkerheden må ikke fortrænges af arbitrær værdipolitik.
Man har forsøgt et tolke gebyr i 2011 og erfaringer derfra skræmmer
så meget at et nyt forsøg må anses for at ske mod bedrevidende og i ligegyldighed
overfor patientsikkerhed. Læger er i forvejen mange steder i landet hårdt
belastede af dokumentationsopgaver og en så stor opgave som denne
dokumentationsopgave på et klinisk irrelevant område vil kunne afstedkomme yderligere
protester fra læger.
Tolke gebyret rammer én af de mest sårbare patientgrupper i
det danske samfund, det skaber og øger ulighed i sundhed. Sundhedsvæsnet bør
ikke bidrage til at øge ulighed i sundhed – tværtimod – og derfor er gebyret
helt uacceptabelt. Og med den foreslåede grænse på 3 års ophold i Danmark
bliver konsekvenserne helt uoverskuelige for patientsikkerheden, lægernes
tidsforbrug (og tålmodighed) og sundhedsvæsnets økonomi.
Ad egenbetaling hvis patienten ønsker en anden tolk
Forslaget forekommer helt uforståeligt og må bygge på en
misforståelse (eller fordomme).
Der er en lang række relevante og lægeligt fornuftige grunde
til at patienter kan ønske en anden tolk, f.eks.:
·
Særligt følsomme emner, der (uventet) kommer op
under en lægesamtale (patienten kan derfor ønske en bedre tolke, tolk af andet
køn hvis særligt intimt emne, ønske om tolk med erfaring på dette specifikke
felt, ønske om tolke fra anden by (videotolk).
·
Viser sig at tolken har en relation til
patienten.
·
Patienten har tidligere dårlig erfaring med
tolken
·
Tolken kan ikke tolke
·
Tolken er brysk, ubehøvlet eller nedladende overfor
patienten
Det vil
være en yderligere enorm dokumentationsopgave at skulle lægen skulle registrere
og ansøge om undtagelse i disse tilfælde.
15. januar 2018
Morten Sodemann
Professor, Center for Global Sundhed, Syddansk Universitet
Overlæge, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital
